Skip to main content

CASE: Worldwide Flight Service

WORLDWIDE FLIGHT SERVICES: BESPARELSER MED SOLCELLEANLÆG

Worldwide flight service investerer i storkøbenhavns største solcelleanlæg

207,66

Ton mindre CO2-udedning pr. år

1.322.641

kWh produceret pr. år

Solen skal udnyttes på toppen af terminalerne

Som led i deres CSR-strategi har Worldwide Flight Service-koncernen bæredygtig energi som en vigtig grundpille. Afdelingen i Danmark har taget det første massive skridt for koncernen i denne retning med solcelleanlægget.

Med begejstring fortæller Managing Director Scandinavia, Thomas Egeland:
“For os er det her en milesten, da vores koncern er en af de første inden for flyservice-branchen, der satser benhårdt på at gøre vores energiforbrug så grønt som muligt. Hele koncernen er i gang med transformationen, og vores afdeling her i Danmark er med helt forrest – og vi er meget stolte af at en stor procentdel af vores energiforbrug fremover vil være fra grøn energi. Jeg ved at mine kollegaer fra andre afdelinger glæder sig til at komme på besøg og se anlægget.“

Foruden det generelle bidrag i Worldwide Flight Services’ energiforbrug vil solenergien bl.a. indgå i deres 1500 m2 store pharmacenter. Pharmacenteret er kvalificeret med EU’s GDP-certificering, som tilsikrer god distributionspraksis af lægemidler og opretholdelse af korrekt temperatur, som selvsagt kræver store energiressourcer.

Også på den interne transportfront vil solenergien blive brugt, da deres køretøjer er el-drevne. Om det siger Thomas Egeland:

“Den grønne energi skal bl.a. bruges til cirkulær energiudnyttelse fra sol til vores elbiler – både dem der indgår i transporten i lufthavnen samt personalets biler. Det er en del af vores CSR-strategi at al vores transport, også gældende firmaordningsbiler, er el-drevne, og det giver rigtig god mening at vores personale kan lade deres biler gratis med grøn energi fra solen.“

Thomas Egeland fortæller afslutningsvist at:

“Worldwide Flight Services er en del af en supply-chain, hvor også vores kunder, leverandører og myndigheder har den grønne dagsorden på agendaen. Så vi er meget stolte og spændte over at kunne fortælle dem, at vi snart vil nedsætte CO2- udledning med omkring 240 ton årligt. Vi satser endvidere på at den energi, vi kommer til at have i overskud, kan indgå i lokalområdet i lufthavnen, så andre også kan få glæde og gavn af solkraften”.

En bæredygtig omlægning kan investeres bæredygtigt

En grøn investering af den kaliber er mange penge at trække ud af budgettet. Derfor har Worldwide Flight Services fået en finansieringsaftale i stand gennem NRGreen. Det betyder at investering er omkostningsneutral for Worldwide Flight Services, da deres månedlige afdrag svarer til deres månedlige energibesparelse.

Om det fortæller Simon Borbiconi, partner i NRGreen:
“ Vi har som den eneste virksomhed i Danmark mulighed for at hjælpe med faciliteringen af en meget gunstig finansieringsordning for virksomheder, der ønsker at investere i grøn energi. Den går helt enkelt ud på at virksomheden betaler med sine besparelser, og derfor vil investeringen ikke mærkes på pengepungen. Man kan kalde det for en slags moderne ESCO-model, hvor virksomheden under afdragsperioden leaser anlægget og til slut overtager det, når det er betalt ud.“

De flade tagflader skal udnyttes

Ligesom Wordwide Flight Services har meget andet erhverv i Danmark også til huse i bygninger med flade tagflader. Det er i den grad NRGreens mål at få tagfladerne udnyttet til solenergi.

Simon Borbiconi fortæller:
“Vores vision er at åbne virksomhedernes øjne for det kæmpe potentiale, der ligger energimæssigt i de flade tagflader. Det er nemt at installere solcelleanlæggene, og der udnyttes en flade, der ikke ellers bliver brugt til noget, men som samtidig ikke generer øjet. Desuden er det også en utrolig god måde for virksomhederne at bidrage til Danmarks klimamål samt komme væk fra de skyhøje energipriser vi ser i øjeblikket.”

Afslutningsvis fortæller Simon Borbiconi om samarbejdet med Worldwide Flight Services:
“Det er utrolig berigende at samarbejde med en koncern som Worldwide Flight Services, da det tydeligvis ligger dybt forankret i deres DNA at få en ambitiøs bæredygtig profil. De har hele tiden givet os klar besked om, at de ønsker at være 100% selvforsynende med vedvarende energi fra solceller, og det gør vores arbejde som rådgivende solcelleentreprenør utrolig nemt”

Solcelleanlægget på toppen af terminalerne forventes færdigt i udgangen af oktober 2022, og vil give Worldwide Flight Services en årlig CO2-besparelse på 240 ton.

“Worldwide Flight Services er en del af en supply-chain, hvor også vores kunder, leverandører og myndigheder har den grønne dagsorden på agendaen. Så vi er meget stolte og spændte over at kunne fortælle dem, at vi snart vil nedsætte CO2- udledning med omkring 240 ton årligt. Vi satser endvidere på at den energi, vi kommer til at have i overskud, kan indgå i lokalområdet i lufthavnen, så andre også kan få glæde og gavn af solkraften”.

Thomas Egeland
Tal solenergi med NRGreen

Ønsker jeres virksomhed at omstille til bæredygtig solenergi?

Andrew Peck

Partner

Simon Borbiconi

Partner

Lasse Pedersen

Partner