Et batterianlæg på en erhvervsvirksomhed tjener penge ved at stille strøm til rådighed for elnettet, og udgangspunktet er noget de fleste virksomheder allerede har, nemlig ledig kapacitet på tilslutningen.
Se filmen
Simon Borbiconi, CSO i NRGreen, gennemgår, hvor indtjeningen på et batterianlæg kommer fra. Filmen er optaget på anlægget i Sorø.
Herunder går vi tættere på hvert punkt.
Det starter med ampere, I allerede har betalt for
En nettilslutning er dimensioneret til virksomhedens største træk. Resten af døgnet står en del af den ubrugt, og den del er betalt uanset hvad. Simon kalder det et aktiv, der ikke laver noget.
Et batterianlæg sætter den ledige kapacitet i arbejde. Derfor begynder vores første møde med tilslutningen og med hvornår på døgnet der er luft på den. Batteriet kommer bagefter, for den ledige kapacitet er typisk det, der afgør hvor stort anlægget kan blive.
Hvor pengene kommer fra
Energinet skal holde elnettet i balance hele tiden, og nogen skal levere den balance. Det hedder systemydelser. Et batteri passer godt til opgaven, fordi det kan gå fra at lade op til at levere på et øjeblik.
Der bliver betalt to gange. Først for at stå klar, også de dage hvor anlægget ikke bliver kaldt. Så igen, når Energinet faktisk aktiverer det. Den første betaling er den, man kan lægge ind i et budget.
Den tredje kilde er at handle strømmen selv. Anlægget lader, når prisen er lav, og leverer tilbage, når den er høj, og det kaldes arbitrage. Hvor meget hver kilde fylder, følger af hvordan anlægget bliver designet, og det er en af de første ting vi regner igennem.
Hvornår anlægget er tjent hjem
Med indtægter fra systemydelser og arbitrage ligger tilbagebetalingstiden på et batterianlæg typisk på to til fire år. Hvor i spændet det enkelte anlæg lander, afhænger af dimensioneringen og af hvor meget af tiden anlægget står klar, når markedet kalder. Levetiden er minimum 15 år, og anlægget tjener penge i hele perioden.
I filmen nævner Simon et gennemsnit for vores anlæg. Tallet for jeres eget site er først rigtigt, når det er regnet på jeres egne forbrugsdata. Hvad der flytter det, har vi skrevet om i artiklen om BESS-pris og tilbagebetalingstid.
Adgang til markedet for mindre anlæg
Store dele af markedet for systemydelser har krævet anlæg på mindst 1 MW, og de fleste aggregatorer tager ikke mindre anlæg med. Vi samler anlæggene i én portefølje, og så er det porteføljen der skal leve op til markedets krav. Et anlæg fra 125 kW kan dermed bydes ind på det samme marked som de store.
Hvordan porteføljen fungerer i praksis, har vi gennemgået i artiklen om BESS fra 125 kW.
Hvem man ringer til
Vi bygger, nettilslutter og servicerer anlægget, og vil I have handlen på markederne med, tager vi også den. Det giver én aftale, og når noget skal rettes, er der ingen diskussion om hvis bord det ligger på.
Den del betyder mere for økonomien, end man skulle tro. Anlægget tjener i de timer, det står klar til markedet, så det tæller, hvor hurtigt en fejl bliver fundet. De fleste af dem klarer vores teknikere på afstand, 60 til 70 procent, og resten klarer vi med service i hele landet.
Hvem står bag leverandøren om ti år
Et BESS-anlæg har garanti og skal serviceres i hele sin levetid. Vi bliver tit spurgt, hvem der står bag os, og det er et fair spørgsmål i et marked, hvor de fleste BESS-selskaber i Danmark har ét års aflagt regnskab.
Svaret er ejerskabet. NRGreen er ejet af TSG, som har eksisteret i knap 50 år og er til stede i mere end 30 lande. Det er TSG der står bag NRGreen, også om 15 år.
Første skridt
Har I ledig kapacitet på tilslutningen, er det næste spørgsmål hvor stort et anlæg den kan bære, og hvad det kan tjene. Det regner vi ud fra jeres egne forbrugsdata.
Vil I vide, hvad den ledige kapacitet på jeres tilslutning kan tjene? Vi starter med en kort snak. nrgreen.dk/bess-screening
Vil du høre mere?
- Få en uforpligtende samtale
Vil du høre mere om, hvordan et BESS-anlæg kan se ud på jeres site?
