12 år i branchen

Over 350 kunder

BESS fra 125 kW

Selvfinansierende

Dansk, inhouse installation

Hvad er BESS? Batterilager som strategisk aktiv for erhvervsvirksomheder

BESS står for Battery Energy Storage System, på dansk et batterilager eller batterilagringssystem. Det er et stationært batterianlæg, der gemmer strøm og afleverer den igen, styret automatisk efter elnettets behov, markedspriserne og virksomhedens eget forbrug. Hos en erhvervsvirksomhed står det på den eltilslutning, virksomheden allerede har, og arbejder i den kapacitet, der ikke bliver brugt. Pengene kommer primært fra systemydelser, som Energinet køber for at holde elnettet i balance.

BESS er gået fra nicheprodukt til en seriøs investeringskategori på få år. Tilbagebetalingstiden er kortere end mange forventer.

Er energilagring og batterilagring det samme som BESS?

I praksis ja, for en erhvervsvirksomhed. Energilagring er den brede betegnelse for at gemme energi til senere brug, og det kan også være varme. I en virksomhed er det i praksis et batterianlæg. Batterilager og batterilagring er de danske ord for det, og BESS er den forkortelse, branchen bruger. Det er det samme anlæg.

Sådan virker et batterilager

Et batterilager oplades, når der er strøm til overs eller strømmen er billig, og sender strømmen ud igen, når der er brug for den. Det sker automatisk. Styringen følger prisen på elmarkedet og virksomhedens eget forbrug, og leverer anlægget systemydelser, reagerer det også på Energinets signal, når frekvensen i nettet afviger.

Strømmen i batteriet er jævnstrøm, mens elnettet kører på vekselstrøm, så al strøm går gennem en inverter på vej ind og ud. Der går lidt energi tabt på vejen. Det tab regner vi med, når vi laver business casen.

Det interessante for en erhvervsvirksomhed er ikke definitionen. Det er, hvad anlægget gør kommercielt.

Hvad kan et BESS-anlæg bruges til?

Et BESS løser to typer opgaver: det reducerer omkostninger, og det skaber nye indtægter. De fleste kommercielle anlæg i Danmark gør begge dele. Den primære værdikilde er systemydelser, som Energinet køber for at holde frekvensen i elnettet stabil, og anlægget kan også tage toppen af forbruget, lagre overskud fra solceller og fungere som backup ved netudfald. Hvordan hver af dem tjener penge, gennemgår vi i artiklen om, hvordan et BESS-batteri tjener penge.

Batterilagring på den tilslutning, I allerede har

En eltilslutning er dimensioneret til de travleste timer. Kapaciteten er købt og betalt, uanset hvor mange timer den bliver brugt. Hvor meget der er ledigt, og hvornår på døgnet, kan ses i jeres måledata.

Det er i den ledige kapacitet, batteriet arbejder. Det kan tjene penge på markedet for systemydelser og på forskellen mellem billige og dyre timer, og det kan tage toppen af forbruget, som vi beskriver i artiklen om peak shaving.

Energinet har fået så mange ansøgninger om nye nettilslutninger, at de skal prioriteres. Det gør kapacitet på en tilslutning, der allerede er der, mere værd.

Har virksomheden solceller, ligger produktionen midt på dagen, og batteriet kan dele tilslutningspunkt med dem og arbejde i resten af døgnet. Hvor meget batteriet tjener, afhænger også af solcelleanlæggets størrelse. Anlægget i Sorø bliver bygget på samme princip: solceller og batteri på én tilslutning. Når det er færdigt, bliver det 10 MW solceller og et batteri på 10 MW og 20 MWh.

Hvad er forskellen på MW og MWh?

Når man taler om BESS-anlæg, optræder to størrelser altid: MW og MWh.

MW (megawatt) er effekten — hvor hurtigt anlægget kan levere eller optage strøm. MWh (megawatttime) er kapaciteten — hvor meget energi anlægget kan indeholde.

Et 1 MW / 4 MWh-anlæg kan levere 1 MW i op til 4 timer. Et 1 MW / 1 MWh-anlæg leverer samme effekt, men kun i én time. Forholdet mellem MW og MWh afhænger af den primære anvendelse: systemydelser kræver typisk høj effekt og kortere varighed, mens egenforbrug og backup typisk kræver mere kapacitet.

Dimensioneringen er en af de vigtigste beslutninger i et BESS-projekt. Forkert ratio reducerer afkastet markant.

Hvad består et batterilager til erhverv af?

Delene er de samme, uanset størrelsen. De større anlæg står i containere, de mindre i et kabinet.

  • Battericeller, samlet i moduler. Det er dem, der gemmer energien.
  • BMS, batteristyringssystemet, som overvåger hver celles spænding, temperatur og ladetilstand og kobler batteriet fra, hvis noget går uden for grænserne.
  • Inverteren (PCS) omsætter strømmen mellem jævnstrøm og vekselstrøm.
  • Transformer, når tilslutningen er på mellemspænding.
  • EMS, energistyringssystemet. Det bestemmer, hvornår anlægget lader op og aflader, og det er her, handlen på markederne bliver til konkrete ordrer til batteriet.
  • Køling og brandsikring, bygget ind i anlægget.

Hvad anlægget tjener, afhænger af den aggregator, der handler med batteriets kapacitet på markederne, og af den algoritme, den handler efter.

Hvilke batterier bruges: LFP og NMC

De fleste stationære batterilagre bruger i dag lithium-jern-fosfat, forkortet LFP. Den anden udbredte type er NMC, opkaldt efter nikkel, mangan og kobolt, som kendes fra mange elbiler.

NMC kan rumme mere energi pr. kilo, men vægten betyder ikke meget for et anlæg, der aldrig flytter sig. LFP tåler flere op- og afladninger og er mere stabil ved høje temperaturer, og derfor er det LFP, vi bruger.

Sikkerhed og brandsikring

Brandsikkerheden starter ved placeringen. Hvor anlægget må stå, og hvor langt der skal være til bygninger og skel, afklarer vi typisk med kommunen i samarbejde med beredskabet i projekteringen, før der bliver bestilt noget. Står anlægget tæt på bygninger, kan der fx være krav om en brandvæg.

Batteristyringen er den første sikring i selve anlægget. Den næste er den brandsikring, der er bygget ind i containeren eller kabinettet, og anlægget bliver overvåget, mens det kører.

Hvad er BESS ikke?

Et BESS er ikke et husstandsbatteri. Det er ikke et nødstrømsaggregat der starter ved spændingsfald. Og det er ikke en simpel teknisk installation der passer sig selv.

Et kommercielt BESS er et industrielt aktiv der kræver professionel dimensionering, nettilslutning, aggregatoraftale og løbende 24/7 drift. Kvaliteten af projektet afgør afkastet — site, MW/MWh-ratio, servicearkitektur og markedsadgang er det der skiller en god investering fra en dyr fejltagelse.

Arbitrage — køb af billig strøm til videresalg i dyre timer — er ikke forretningscasen i Danmark. Det er fallback-strategien. Systemydelser er grundlaget, og det kræver en partner der kan dimensionere, tilslutte og drifte anlægget rigtigt.

Systemydelser på 5 min - BESS

Markedsudviklingen frem mod 2040

Danmark er et attraktivt marked for batterilager. Stigende andel af vind og sol skaber prisudsving og pres på netkapaciteten. Energinets analyser fra 2024 viser at behovet for reguleringskapacitet mere end fordobles frem mod 2040 — drevet af elektrificering og udbygning af vedvarende energi.

Markedet er stadig tidligt. De virksomheder der etablerer BESS-anlæg nu opbygger driftserfaring og markedsadgang inden konkurrencen intensiveres. Netkapacitet er allerede en begrænsende faktor i dele af landet, og Energinet har fået så mange ansøgninger om nye nettilslutninger, at de skal prioriteres.

De BESS-anlæg der i dag leverer aFRR kan fremadrettet tilpasse sig nye systemydelsesprodukter efterhånden som Energinet udvikler markedet. Omstillingsparathed er en del af anlæggets strategiske værdi.

Se den korte video hvor Simon Borbiconi, CSO i NRGreen, forklarer systemydelser (netbalancering) i forbindelse med investering i batterianlæg. 

Hvor lille kan et BESS-anlæg være?

Teknisk set meget lille. Kommercielt har grænsen ligget omkring 1 MW, fordi de fleste aggregatorer ikke tager mindre anlæg ind: opsætning, godkendelse og overvågning koster omtrent det samme uanset størrelse. Samles anlæggene i én portefølje, er det puljen der møder minimumskravet, og så kan et anlæg fra 125 kW byde ind på de samme markeder. NRGreen kører sin egen aggregatoraftale fra den grænse. På sitet kræver et anlæg på 125 kW mindst 200 ledige ampere på eltilslutningen.

Læs mere om BESS fra 125 kW

Nettilslutning og godkendelser

Et batterilager skal godkendes af netselskabet, før det bliver sat i drift, og det skal leve op til Energinets tekniske forskrift 3.3.1, Krav til energilageranlæg. Skal anlægget levere systemydelser, bliver det også prækvalificeret hos Energinet, som tester, at det kan levere det, der bydes ind med. Godkendelsen hos netselskabet søger vi om som en del af projektet. Vælger I vores aggregeringspartner, står vi også for prækvalifikationen. Har I jeres egen aggregator, hjælper vi den med at få det gjort.

Hvad koster et batterilager?

Prisen afhænger af størrelsen og sitet, så den regner vi ud for hvert projekt på jeres egne data fra Eloverblik, inden der bliver bestilt hardware. Priser og tilbagebetalingstid gennemgår vi i artiklen om BESS-pris og tilbagebetalingstid.

Hvor pengene kommer fra, kan du læse i artiklen om, hvordan et BESS-batteri tjener penge.

Er BESS relevant for din virksomhed?

Det afhænger af tre ting: sitets nettilslutningskapacitet, virksomhedens energiprofil og planhorisont.

Ikke alle sites er egnede. Ledige nettilslutninger er en begrænsende faktor i visse områder, og dimensionering skal matche den ønskede anvendelse. En grundig analyse af det konkrete site er udgangspunktet. Med de rigtige forudsætninger kan en business case beregnes med rimelig præcision — og tilbagebetalingstiden er typisk kortere end for de fleste andre energiinvesteringer.

Service i hele anlæggets levetid

Et batterianlæg tjener penge i hele sin levetid, og derfor tager vi service med i beslutningen fra første møde.

Vi har service i hele landet, og 60 til 70 procent af fejlene løser vi via remote diagnostik, uden at nogen kører ud. TSG, der ejer NRGreen, har eksisteret i knap 50 år, så serviceorganisationen findes også om 15 år.

Hos os ligger projektering, byggeri, nettilslutning og service samme sted. Vil kunden have driften og handlen på markederne med, tager vi også den del.

Ofte stillede spørgsmål om BESS

Hvad står BESS for?

BESS står for Battery Energy Storage System. På dansk bruges batterilagringssystem eller blot batterilager. Forkortelsen BESS er bredt anvendt i branchen og blandt myndighederne i Danmark.

Hvad er energilagring?

Energilagring er at gemme energi til senere brug. For en erhvervsvirksomhed er et energilager i praksis et batterianlæg på egen eltilslutning, også kaldet et batterilager eller BESS.

Hvad koster et BESS-anlæg?

Investeringen afhænger af anlægsstørrelse, konfiguration og site. En konkret beregning kræver analyse af det specifikke projekt. Finansiering via leasing eller leje er mulig og kan reducere kravet til egenkapital markant. Læs mere i artiklen om BESS-pris og tilbagebetalingstid.

Hvad er tilbagebetalingstiden på et BESS-anlæg?

Tilbagebetalingstiden afhænger af anlægstype, markedsforhold og driftsform. Med systemydelser som primær anvendelse er den dog typisk kortere end for de fleste andre erhvervsinvesteringer i energiinfrastruktur. Kontakt NRGreen for en beregning på jeres konkrete projekt.

Hvad er systemydelser?

Systemydelser er ydelser som Energinet køber fra markedet for at holde frekvensen stabil i det danske elnet. BESS-anlæg er særligt velegnede fordi de kan reagere på millisekunder. Den vigtigste type er aFRR (Automatic Frequency Restoration Reserve), der betaler for både kapacitetsberedskab og faktisk aktivering. Hvordan et anlæg tjener på dem, gennemgår vi i artiklen om, hvordan et BESS-batteri tjener penge.

Hvad er aFRR?

aFRR er en forkortelse for Automatic Frequency Restoration Reserve — den systemydelse der giver størst kommerciel værdi for BESS-anlæg i Danmark. Energinet aktiverer anlægget automatisk ved ubalancer i nettet og betaler for både kapacitet og regulering.

Kan BESS kombineres med solceller?

Ja. Et BESS kan lagre overskudsproduktion fra solceller og gøre den tilgængelig i timer med højt forbrug eller høje priser. Det øger andelen af egenforbrugt energi og forbedrer den samlede investeringsøkonomi. Solceller og BESS kan også etableres og drives uafhængigt.

Hvem kan investere i BESS i Danmark?

Kommercielle og industrielle virksomheder med adgang til et egnet site og nettilslutning. Også investorer der ønsker at eje og drive et BESS-anlæg som et selvstændigt energiaktiv. Anlægget skal opfylde Energinets tekniske krav til nettilslutning.

Hvad er peak shaving?

Peak shaving er en driftsform, hvor batteriet leverer strøm i de perioder, hvor virksomheden har sit højeste forbrug. Så kan nyt forbrug, fx ladestandere eller en ny produktionslinje, lægges ind uden en større tilslutning. I resten af døgnet arbejder anlægget typisk på markedet for systemydelser.

Hvad er forskellen på DK1 og DK2 for BESS?

Danmark er opdelt i to prisområder: DK1 (Jylland og Fyn) og DK2 (Sjælland og øerne). Begge har aktive markeder for systemydelser, men produktudbud og prisniveauer varierer. For de fleste projekter er det konkrete sites nettilslutningskapacitet vigtigere end priszone.

Hvad er arbitrage i forbindelse med BESS?

Arbitrage betyder at batteriet oplades når elprisen er lav og aflades når prisen er høj. Det er muligt med BESS, men i Danmark er systemydelser den langt mere værdifulde anvendelse. Arbitrage bruges primært som supplement eller fallback.

Hvor længe holder et batterilager?

Minimum 15 år.

Hvor kan et batterilager stå?

På virksomhedens egen grund, tæt på tilslutningspunktet. Placering og afstand til bygninger afklarer vi typisk med kommunen i samarbejde med beredskabet i projekteringen.

Kræver et batterilager en ny nettilslutning?

Ikke nødvendigvis. Batteriet kan stå på den nuværende tilslutning, når der er plads på den, og det er det første, vi ser på i jeres data. Godkendelsen hos netselskabet søger vi om som en del af projektet.

Om et batterianlæg giver mening hos jer, afhænger af jeres eltilslutning og jeres forbrug. Det regner vi igennem på jeres eget site i en screening. Vi starter med en kort snak om forbrug og formål, og derefter regner vi på jeres egne forbrugsdata. Screeningen koster ingenting, og holder casen ikke, siger vi det.

Vil I først læse mere om selve anlægget, ligger det beskrevet under BESS-anlæg til erhverv.

Nysgerrig?

- Få en uforpligtende samtale

Tag kontakt til os i dag, så får vi en uforpligtende snak om mulighederne for investeringer i solenergi.

Kontakt os