Som du kan læse ovenfor, er der mange fordele at hente ved at få solceller om sommeren – og resten af året for den sags skyld. Vi har plads til mange flere klimabevidste kunder. Du skal derfor være velkommen til at kontakte os til en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med jeres næste solcelleprojekt.
Solceller om sommeren
01. juni 2023
Hvor meget strøm producerer solceller om sommeren?
Sommer gør solceller til en sikker investering
Solceller er en bæredygtig og miljøvenlig måde at generere elektricitet på. De udnytter solens lys til at producere ren energi, der kan bruges til at hjælpe strømforbruget hos virksomheder verden over. Mens solceller er effektive året rundt, er det særligt en fordel at have solceller installeret om sommeren. I denne artikel vil vi gennemgå disse fordele.
Mange af vores kunder oplever, at deres elregning falder markant, fordi de har investeret i solceller på det rette tidspunkt. Solceller om sommeren er selvsagt en god idé, da de, som navnet indikerer, er drevet af solens lys. For at solceller forbliver den rette investering for virksomheder, kan det derfor være relevant at blive klogere på, hvilke særlige fordele man kan drage nytte af, hvis man har solceller om sommeren. Som grafen illustrerer, bliver 42% af den samlede solenergi produceret om sommeren, så det er altså i disse måneder, juni-august, at der bliver produceret mest solenergi. Grafen er ligeledes et udtryk for, at solenergi er den rette investering året rundt, da solceller, som grafen viser, trives rigtig godt i seks ud af de tolv måneder. Dog er det vigtigt at have for øje, at næsten en fjerde del af produktionen ligger i vinterhalvåret, og derfor er solceller en investering, som er givende hele året rundt.
Fordelene ved solceller om sommeren
Et vedvarende klimabidrag
Ved at producere jeres egen elektricitet fra solens lys, reducerer I jeres CO2-aftryk. Solceller er nemlig en ren energikilde, der ikke udleder skadelige drivhusgasser eller forurenende stoffer. Ved at have solceller om sommeren, og resten af året, bidrager I til at skabe en mere bæredygtig og grøn fremtid
Økonomiske besparelser ved solenergi
Sommermånederne er ofte forbundet med et øget energiforbrug på grund af aircondition og andre køleanlæg. Ved at investere i solceller kan I derfor drage stor fordel af det ekstra lysindfald og generere ekstra elektricitet, der kræves til afkøling af de åbne kontorlandskaber. Dette betyder, at I vil bruge mindre energi fra elnettet og dermed opnå større økonomiske besparelser.
Solceller drager fordel af de lange sommeraftener
Solcellers effektivitet påvirkes af temperaturerne. Generelt præsterer solceller bedst, når temperaturerne ikke er for høje. Når solcellepanelerne bliver varme, kan deres effektivitet falde en smule, men det betyder ikke, at solceller ikke er effektive om sommeren. Lige netop i Danmark er de høje temperaturer ikke noget at bekymre sig om. De lange sommerdage medfører, at solcellerne får mere tid til at opsamle solens energi og producere elektricitet. Med flere soltimer øges den samlede mængde energi, der genereres af solcelleanlægget, hvilket resulterer i større besparelser på jeres elregning.