12 år i branchen

Over 350 kunder

Helhedsløsninger

Selvfinansierende

Dansk, inhouse installation

 

 

Få regnet på hvad et batterianlæg kan tjene på jeres site

Vi regner på jeres eget forbrug og jeres egen eltilslutning, ikke på et branchegennemsnit. Er der ikke en case, siger vi det. NRGreen projekterer, installerer, servicerer og handler BESS-anlæg til dansk erhverv.

Få en vurdering af jeres site

Har I ledig kapacitet på eltilslutningen, sidder I på et aktiv der ikke laver noget

I betaler måske allerede for kapacitet, der står stille størstedelen af døgnet.

Eller nettet er lukket for nye tilslutninger i jeres område, og den udvidelse I har planlagt, hænger på ampere I ikke kan få.

I har hørt at batterier kan tjene penge på at stille kapacitet til rådighed for nettet. Det I mangler, er hvad det kræver af jer, og hvad det giver på netop jeres tilslutning.

Markedet er nyt, og de fleste tal der cirkulerer, kan ikke efterprøves.

Sådan tjener et batterianlæg penge

Elnettet skal holdes i balance sekund for sekund. Nogen skal levere den balance, og der bliver betalt for at stå klar — og igen, når anlægget bliver aktiveret. Oven i det køber anlægget strøm, når den er billig, og sælger, når den er dyr.

Betalt for at stå klar

Anlægget stiller kapacitet til rådighed for nettet og får betaling for at være klar, også i de timer hvor der ikke sker noget.

Betalt for at levere

Når nettet kalder, leverer anlægget balancen. Aktiveringen afregnes for sig.

Arbitrage

Anlægget køber strøm når den er billig, og sælger når den er dyr. Forskellen er indtægten.

Hvilken af dem, der bærer forretningscasen, afgøres af designet. Derfor begynder arbejdet med et regnestykke, og først bagefter med et batteri.

Vi starter ved jeres eltilslutning

Kapaciteten afgør forretningen

Hvor meget kapacitet er der ledig, og hvad betaler I allerede for at have stående? Den ledige kapacitet er typisk det, forretningen bygges på. Anlægget dimensioneres efter den, ikke efter et katalog.

Derfor handler første møde om tilslutningen

Vælger man batteriet først, ender man let med at betale for kapacitet, der ikke kan omsættes.

Tilslutning og distribution ved BESS-anlæg

Hvordan anlægget kommer på markedet

Store dele af markedet for systemydelser har krævet anlæg på mindst 1 megawatt. Det har holdt de fleste virksomheder ude. PureGrid er vores eget selskab til aggregatorhandel, og det er den vej ind.

Fra 125 kilowatt

Vi lægger anlægget i en portefølje sammen med andre. Så kan et anlæg på 125 kW byde ind på det samme marked som de store — otte gange mindre end kravet.

Seks markeder, ikke ét

aFRR, FCR-D, FCR-N, mFRR, day-ahead og intraday. Falder priserne på ét marked, flytter buddene sig til et andet.

Vi tjener når I tjener

Vores honorar er en andel af omsætningen, ikke et fast beløb. Det er en del af grunden til, at vi går så meget op i oppetid.

Handlen sker gennem Hybrid Greentech Energy Trading, der er markedsaktør på Energinets markeder. I har én aftale og én leverandør, og indtægten afregnes månedligt. Læs mere om aggregatoradgangen gennem PureGrid.

Hvad vi har bygget

I Sorø bygger vi 10 MW solceller og et batterianlæg på samme site. Batteriet er undervejs vokset fra 5 MW til 10 MW og 20 MWh. Det er en fordobling, og den er der, fordi tilbagebetalingstiden er kort, og fordi batteriet samtidig løfter afkastet på solcellerne.

Anlægget er i drift i dag og leverer allerede balance til det danske elnet. Solcellerne producerer i dagtimerne, og batteriet flytter energien til de timer, hvor Energinet mangler balance.

Det er os, der projekterer, bygger, nettilslutter og servicerer det, og vi har service i hele landet.

Solceller og batterianlæg på samme site i Sorø
40 MWBESS-effekt i gang
85 MWhI drift eller under opførelse
15+Sites
100+Teknikere i Danmark

TSG, der ejer NRGreen, har eksisteret i knap 50 år. Så serviceorganisationen er også her om 15 år, og det er den tidshorisont et batterianlæg skal serviceres i.

Få en vurdering af jeres site

Det, I sandsynligvis tænker

„Vi ved ikke, om tallene holder.“

Rimeligt nok. Der bliver præsenteret afkast i det her marked, som ingen kan dokumentere. Derfor viser vi mekanikken frem for resultatet: hvad der betales for, hvornår, og hvad i jeres anlæg der afgør hvor meget. Regnestykket bygger på jeres eget forbrug.

I behøver ikke tage vores ord for det. Nord Pool udgiver Clean Horizon Storage Index, som viser hvad et referencebatteri ville have tjent på det danske marked, måned for måned tilbage til 2023.

Bemærk at det er bruttoindtægter, og at indekset regner med fuld tilgængelighed. Jeres eget tal bliver lavere, når nettariffer, afgifter og drift er trukket fra. Det er stadig det bedste offentlige udgangspunkt, og det er det vi holder vores egne beregninger op imod.

„Hvem passer det, når det står der?“

Det spørgsmål udskyder flere batteribeslutninger end økonomien gør. Vi overvåger anlægget døgnet rundt, og størstedelen af fejlene bliver løst uden udkørsel. Resten tager vores egne teknikere.

„Vi har allerede en leverandør.“

Mange anlæg bliver bygget af én, serviceret af en anden og handlet af en tredje. Når noget går galt, starter diskussionen om, hvis ansvar det er, og imens står anlægget stille. Hver time ude af drift er en time, der ikke bliver betalt for. Vi bygger, servicerer og handler selv, så der er ingen at pege på og ingen at vente på.

„Tilbagebetalingstiden er usikker.“

Den afhænger af designet og af hvilke markeder anlægget byder ind på. Med indtægter fra systemydelser og arbitrage ligger den typisk på to til fire år, og derefter tjener anlægget penge i resten af sin levetid. Præcis hvor I lander, kan vi først sige, når vi har set jeres forbrug og jeres tilslutning.

Få en vurdering af jeres site

Hvad koster det at blive stående

  • Elregningen, som den ser ud nu, fremskrevet over de samme år
  • Den udvidelse, netkapaciteten blokerer
  • Ampereopgraderingen, hvis flåden skal elektrificeres uden bufferbatteri

Energinet forventer, at behovet for systemydelser stiger 140-160 procent frem mod 2040 (Energinet, „Forventninger til fremtidens systemydelser 2024-2040“, 2024). Samtidig er der lukket for nye nettilslutninger i store dele af landet. Den kapacitet, I har i dag, bliver ikke mindre værd.

Battericontainere på et dansk site

Sådan foregår en screening

Tre trin. Vi starter med en kort snak, så beregningen bygger på jeres virkelighed og ikke på gæt.

1

Vi tager en kort snak

I udfylder formularen, og vi tager tyve minutter på Teams eller telefon. Vi hører om jeres forbrug, jeres tilslutning og hvad I gerne vil have ud af et anlæg.

2

I giver os adgang til måledata

Vi sender et link til eloverblik, hvor I giver fuldmagt med virksomhedens MitID. Vi henter timedata for de seneste tolv måneder og spørger jeres netselskab om ampere.

3

I får screeningen skriftligt

Ledig kapacitet på adressen, en indikativ dimensionering, og hvilke markeder anlægget kan byde ind på. Holder casen ikke, siger vi det.

Hvorfor eloverblik?

Fordi vi regner på jeres faktiske forbrug. Et skøn ud fra branche og bygningsareal rammer sjældent rigtigt, og så er dimensioneringen skæv fra starten. Vi bruger data til at dimensionere anlægget og til ingenting andet.

Kan I ikke finde adgangen, så send den seneste elregning i stedet. Så laver vi et indledende skøn og henter resten bagefter.

En screening koster ingenting, og vi siger fra, hvis casen ikke er der.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem passer anlægget?

Vi gør. Anlægget overvåges døgnet rundt fra vores serviceoperationscenter, og mellem 60 og 70 procent af fejlene bliver løst uden udkørsel. Resten tager vores egne teknikere. Handlen på markederne kører gennem PureGrid, så I skal ikke selv følge priser.

Passer vores site til et BESS-anlæg?

Tre ting afgør det: hvor meget kapacitet der er ledig på tilslutningen, hvordan forbruget ser ud over døgnet, og om der er plads på matriklen til containere og køling. Screeningen svarer på alle tre.

Hvad kræver det af os teknisk?

Tre ting: en enhed på anlægget der sender måledata til markedet, en stabil internetforbindelse, og en fuldmagt så vi kan byde ind på jeres vegne. Udstyret er en del af leverancen. Resten står vi for.

Hvad hvis aFRR-priserne falder?

Så flytter indtjeningen sig mod de øvrige markeder, og arbitrage kommer til at bære en større del. Det er derfor anlægget byder ind på flere markeder end ét, og derfor dimensioneringen ikke skal bygges på ét marked alene.

Hvad koster en screening?

Ingenting. Vi starter med en kort snak, og I får screeningen skriftligt bagefter.

Hvad adskiller jer fra en ren udvikler?

At vi bliver. Vi projekterer anlægget, installerer det, servicerer det og handler det på markederne, og vi er ejet af TSG. Se vores BESS-anlæg til erhverv for hele leverancen. Et batterianlæg skal serviceres i hele sin levetid, og det stiller et spørgsmål, man sjældent stiller højt: er leverandøren her stadig om ti år?

Skal vi regne på jeres site?

I er nået hertil, fordi tallene skal holde, ikke fordi de skal lyde godt. Vi laver vurderingen ud fra jeres forbrug, jeres tilslutning og jeres matrikel, og vi siger fra, hvis casen ikke er der.

Send jeres oplysninger

Så vender vi tilbage med det, vi har brug for at kunne regne på jeres site.

 

Vil I læse mere først? Se BESS-anlæg til erhverv.