Prisen på et batterilager afhænger af sitet, dimensioneringen og adgangen til systemydelsesmarkedet. Her er de poster der flytter regnestykket.
Hvad koster et BESS-anlæg?
Det er typisk det første vi bliver spurgt om, og der findes ikke ét svar. Vi bygger batterianlæg fra 125 kW til nogle af de største i landet, og prisen på et BESS-anlæg følger effekten, kapaciteten og det site det skal stå på.
Nedenfor er de poster prisen består af, og det der bestemmer hvor hurtigt anlægget tjener den hjem.
Hvad prisen på et BESS-anlæg består af
Et containerbaseret batterianlæg har fem store poster: batterimodulerne, effektelektronikken, installationen på sitet, idriftsættelsen og nettilslutningen. De fire første kan prissættes ud fra effekt og kapacitet. Nettilslutningen kan ikke.
Den afhænger af hvad der ligger i jorden ved netop jeres site, og hvor langt der er til et tilslutningspunkt netselskabet vil godkende. To anlæg med samme MW og MWh kan derfor ende forskelligt på totalen, alene på afstanden til tilslutningspunktet. Vi starter med sitet, ikke med et prisark.
Dimensioneringen afgør både prisen og indtjeningen
MW og MWh er to forskellige tal, og de koster forskelligt. MW er hvor meget effekt anlægget kan levere på et øjeblik. MWh er hvor længe det kan blive ved. Forholdet mellem dem bliver besluttet tidligt i projektet, og det følger af hvad anlægget primært skal bruges til. Et anlæg der skal byde ind på systemydelser, får et andet forhold mellem effekt og kapacitet end et der skal rykke egen solproduktion ind i aftentimerne.
De koster hver for sig, og de bidrager hver sin del til indtjeningen. Derfor regner vi dimensioneringen igennem på anvendelsen og på den netkapacitet der er ledig på sitet, inden der bliver bestilt hardware. Det ligger tidligt i forløbet, og det er der vi kan flytte mest på økonomien i et BESS-projekt.
Hvad der ikke står i anlægsprisen
Anlægsprisen er ikke hele regnestykket. Et anlæg der leverer systemydelser, skal serviceres og handles ind på markedet hver dag i hele levetiden. De poster hører til driften og bliver sjældent regnet med i den pris et projekt bliver sammenlignet på.
Vi har delene in house. Kunden har én aftale og én leverandør fra design til månedlig afregning, så der ikke skal koordineres mellem en installatør, en serviceleverandør og en handelspartner. Det gør driftsposterne nemmere at regne på, fordi de står på én regning.
Indtægtssiden er der hvor økonomien afgøres
Et batterianlæg tjener penge på tre måder. Den vigtigste i Danmark i dag er systemydelser, altså det Energinet betaler for at holde elsystemet i balance. Her er der to slags betaling. En for at stille kapacitet til rådighed, og en når anlægget bliver aktiveret. Dertil arbitrage, hvor anlægget køber strøm når den er billig og sælger den når den er dyr. Og bedre udnyttelse af egen sol- eller vindproduktion, som samtidig trækker effekttoppene på elregningen ned.
Adgangen til systemydelsesmarkedet har været forbeholdt de store. Store dele af markedet har krævet anlæg på mindst 1 MW, og de fleste aggregatorer vil ikke tage anlæg under det. Vi samler anlæggene i én portefølje, så et anlæg på 125 kW kan byde ind på samme marked som de store, og det flytter grænsen for hvilke virksomheder der overhovedet har en business case.
Energinet forventer at behovet for systemydelser stiger 140 til 160 procent frem mod 2040 (Energinet, 2024, “Forventninger til fremtidens systemydelser 2024-2040”). Samtidig har Energinet lukket for nye nettilslutninger. Det holder efterspørgslen oppe på den fleksibilitet der allerede er tilsluttet.
Tilbagebetalingstiden og hvad der flytter den
Med indtægter fra systemydelser og arbitrage ligger tilbagebetalingstiden typisk på to til fire år. Hvor i spændet et anlæg lander, afhænger af om det er rigtigt dimensioneret og sidder på et site med ledig kapacitet, og af om det er i drift når Energinet kalder.
Tilgængelighed er den post de færreste regner på. Systemydelser betales for at være til rådighed, så nedetid rammer indtjeningen direkte. Vi løser 60 til 70 procent af fejlene remote, og vi har service i hele landet. Et anlæg har en levetid på minimum 15 år og tjener penge i hele perioden. Derfor tæller forskellen mellem hurtig og langsom fejlretning med hvert år anlægget kører.
Rækkefølgen der giver et brugbart tal
Vil I have et realistisk billede af økonomien, er rækkefølgen den samme hver gang. Først: hvor meget ledig netkapacitet er der på sitet. Derefter: hvad skal anlægget primært lave. Med de to svar kan prisen og tilbagebetalingstiden regnes på jeres eget anlæg.
Vil I have tallet for jeres eget anlæg, kan I begynde med en gratis screening af sitet. Den starter med en kort snak om hvad der er ledigt på tilslutningen, og hvad anlægget skal lave. Derefter regner vi på tolv måneders forbrug fra jeres egne målere, og vi gennemgår beregningen med jer, før I får den skriftligt. Vil I hellere tage den første snak over telefonen, ligger numrene under Kontakt.
Vil du høre mere?
- Få en uforpligtende samtale
Vil du høre mere om, hvordan et BESS-anlæg kan se ud på jeres site?
