NRGreen model kan sluse bankpenge hen til solceller på tage

Problemet er, at en del offentlige institutioner kører på stramme driftsbudgetter, hvor der mangler luft til at hive penge ud til store investeringer i vedvarende energi.

»Det har været på dagsordenen mange gange, men man har som regel ikke råd, så derfor har vi kigget Esco-vejen,« beretter Lasse Kristensen fra TEC. Esco er en forkortelse for Energy Service Company. Fidusen er, at en investor – det kan være en bank eller et pensionsselskab – finansierer projektet. Omkostninger til energieffektivisering bliver finansieret gennem de energibesparelser, bygningsejeren har i årene derefter. Traditionelt er det især energirenovering, Esco-modellen har været brugt til i Danmark. Nu har modellen bevæget sig over i solcelle-udbygning på store tagflader. Det er TEC et eksempel på.

For seks år siden fik TEC udskiftet belysning til energibesparende LED-lys og ny ventilation, som sparer energi ved at gå fra konstante til variable luftvolumener. Det daværende Dong, i dag under navnet Ørsted, stod for Esco-projektet. Erfaringerne er gode. Nu har TEC valgt også at bruge Esco-modellen til solceller.

Lasse Kristensen fortæller, at de er endt med at vælge virksomheden NRGreen, fordi de garanterer besparelsen, og samtidig har institutionen sikret sig solceller og invertere i god kvalitet med lang garanti.

»Det er lidt mere attraktivt end fiktive tal,« siger han om besparelsesgarantien.

De første solceller blev sat op for cirka et år siden. I dag er der på lokationer i Hvidovre, Gladsaxe og Lyngby installeret samlet 787 kilo watt peak (kWp), hvilket er den effekt, som panelerne giver ifølge producentens standardtest. Dertil 40 ladestandere til elbiler etableret, og i Hvidovre er der installeret et batteri til lagring af overskudsstrøm.

Med besparelserne på elregningen forventer Lasse Kristensen, at solcellerne er afdraget på syv til otte år. Derefter overgår ejerskabet af solcellerne fra NRGreens investor til TEC. Altså har TEC efter syv til otte år fået solceller kvit og frit. Til Klimamonitor oplyser NRGreen, at afbetalingerne typisk tager mellem 5-15 år. Det kommer an på anlæggets størrelse og projektomkostningerne.

For TEC er det en yderligere fordel, at de underviser kommende mekanikere og elektrikere i elektronik, solceller, batterier og elbiler. Derfor kan anlæggene bruges i undervisningen. For TEC er der altså klare fordele. Det er der også for samfundet.

Eksperter som professor Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet, og Ulrik Jørgensen, tidligere professor samme sted og nuværende rådgiver for blandt andet energifællesskaber, taler varmt for løsningen.

Det vil, mener de, give god samfundsøkonomisk mening med solceller på de store, flade tagflader, fordi det er tæt på forbrugerne i byen. Derved mindskes behov for dyre netforstærkninger. Samtidig undgår man naboklager til store solcelleanlæg på marker.
Kritikere, såsom Hofor, melder omvendt, at tagprojekter er for små og batter ganske lidt i forhold til de massive behov for grøn strøm.

»Det vil for eksempel kræve ca. 10.000 projekter på tage af hver 500 m2 at levere den samme mængde strøm som Hofors kommende solcellepark i Fjenneslev ved Sorø (140-190 MW),« skrev Hofor i et svar til Klimamonitor i oktober.

At udbygningen tager tid bliver tydeligt, da Klimamonitor spørger NRGreen, hvad de forventer at opsætte i år.

Virksomheden forventer at indgå aftaler for cirka 10 MW i 2022, blandt andet Københavns største solcelleanlæg, der monteres på Københavns Lufthavns fragtterminal for WFS (World Flight Services). Når det gælder installation, forventer de at nå 4-5 MW i 2022.

Ved TEC er det end ikke hele deres elproduktion, som dækkes. De forbruger »frygtelig meget strøm«, som projektdirektør Lasse Kristensen siger. Ifølge NRGreen ventes den årlige CO2-besparelse ved TEC at være 130,92 ton.

Men Esco-modellen kan opskaleres, tror Lasse Kristensen.

Hvorfor tror du, at Esco-modellen ikke vinder større udbredelse?

»Det er måske, fordi de ikke har fået øjnene op for Esco-modellen,« siger han om sine kolleger ved offentlige institutioner rundt om i landet, som endnu ikke har installeret solceller.

»Der skal måske reklameres lidt mere for den måde at gøre tingene på,« siger han.

Mange kommuner og uddannelsesinstitutioner har lurepasset, vurderer han, fordi de ikke ønsker at gøre sig de første, dumme erfaringer. Hellere vente og se, hvad andre gør.

»Jeg synes bare, man skal screene sine ejendomme, kigge på mulighederne, få god rådgivning, tale med sit netværk. Så kommer man langt,« siger projektdirektøren.