Energinet arbejder på de vilkår, der skal få batterianlæg til at aflaste transmissionsnettet i stedet for at belaste det. Kravet bliver, at driften kan aftales, og at løsningen samtidig kan bære en investering.
Hvad Energinet melder ud
Energinet kalder nu batterier en del af løsningen på manglende netkapacitet. I en udmelding fredag den 11. september gør selskabet samtidig klart, at anlæggene skal kunne hjælpe med netkapaciteten i langt højere grad end i dag.
Det kræver de rigtige rammer, skriver Energinet, så batterierne hjælper dér, hvor de skaber mest værdi for elnettet. De rammer bliver bygget nu, og de får betydning for enhver, der har et batterianlæg i projektering.
„Derfor arbejder vi benhårdt på, at batterier får de rette muligheder“
Kim Willerslev Jakobsen, direktør i Systemansvar i Energinet, siger:
„Jeg ser absolut batterier som en meget vigtig del af et elsystem, der bliver grønnere og grønnere. Der bliver brug for meget mere fleksibilitet og udjævning af toppe og dale i både elproduktion og elforbrug. Batterierne er gode til at balancere elsystemet. Men de skal også, i langt højere grad end i dag, kunne hjælpe med at løse problemerne med netkapacitet. Derfor arbejder vi benhårdt på, at batterier får de rette muligheder for at agere netvenligt i transmissionsnettet.“
Citatet deler opgaven i to. Balanceringen af elsystemet klarer batterierne allerede. Bidraget til netkapaciteten er den del, der skal flytte sig, og det er den, Energinet nu bygger vilkår til.
Teknologien er modnet hurtigt, og priserne er faldet. Energinet fremhæver desuden, at batterier kan reagere langt hurtigere i elnettet end mange andre løsninger, og at de med de egenskaber kan tage toppen af belastningen og lagre strøm fra sol og vind, indtil behovet er størst.
Presset på nettet er baggrunden
Energinet og elnetselskaberne har på kort tid haft en voldsom efterspørgsel på nyt elnet. Derfor sættes der ekstra fart på udbygningen af eltransmissionsnettet, ansøgningerne skal prioriteres, og der skal samtidig findes løsninger, så det net, der allerede ligger, bliver udnyttet bedre eller aflastet.
Energinet er præcis på et punkt, der er værd at holde fast i. Batterier er ikke et alternativ til at bygge mere elnet. De supplerer udbygningen og hjælper Energinet med at få mere ud af den kapacitet, der allerede findes. Målet er at få batterier og andre fleksible løsninger hurtigere i spil, mens udbygningen fortsætter.
Den positive holdning har en klar afgrænsning. Energinet ser positivt på batterierne, når de agerer på en måde, der aflaster og ikke belaster eltransmissionsnettet, eller på en måde, der ikke kræver yderligere elnet.
Hvorfor prisstyret drift er problemet
Energinet beskriver selv mekanikken. Mange batterier vil typisk købe el, når prisen er lav, og sælge igen, når prisen er høj. Det giver god mening for batteriejeren. Men styres anlægget kun efter pris, kan det komme til at belaste elnettet på de samme tidspunkter som andet stort elforbrug, og bruges netkapaciteten i spidslastperioder, kan det øge behovet for netudbygning og skabe ventetid for industri og andre grønne projekter.
Det er den konflikt, rammerne skal løse. Kim Willerslev Jakobsen formulerer det sådan:
„Batterier kan vise sig at blive en rigtig god idé i et presset elnet. Men vi skal have løsninger, hvor batterierne bliver attraktive for investorerne og samtidig giver værdi for elsystemet. Det kræver, at vi kan styre og aftale, hvornår batterierne bruger nettet, så de aflaster i stedet for at lægge yderligere pres på kapaciteten.“
Investorhensynet er værd at bemærke. Hvad et batterianlæg koster, og hvad der afgør økonomien, har vi gennemgået i en anden artikel. Energinet skriver, at løsningerne både skal være attraktive for investorerne og give værdi for elsystemet.
Begrænset netadgang: hvad der findes i dag, og hvad der er på vej
Energinet tilbyder i dag to produkter for afbrydelighed. Begrænset netadgang, forkortet BNA, for elforbrugskunder tilsluttet transmissionsnettet. Og midlertidig begrænset netadgang for elproduktionskunder, altså indfødning, tilsluttet transmissionsnettet.
Mekanikken i begrænset netadgang er, at anlægget får adgang til nettet, men kan afbrydes, begrænses og styres af Energinet i de timer, hvor kapaciteten er mest efterspurgt. Kim Willerslev Jakobsen peger på netop den type løsning, når han understreger behovet for nye tilbud og muligheder, så batterier kan blive tilsluttet på vilkår, der passer bedre til et presset elnet.
Energinet udvikler aktuelt metoder, der skal sikre, at begrænset netadgang kan tilbydes alle kunder på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Der er seks BNA-produkter på vej. Det første er i høring. Det gælder også distributionsnettet, hvor de mindre anlæg sidder, og hvor anlæg fra 125 kW kan komme med på systemydelsesmarkedet gennem en pulje.
Derudover vil Energinet invitere markedsaktørerne til dialog om udviklingen af fremtidige netprodukter, der kan imødekomme yderligere efterspørgsel fra netkunderne. To krav følger med: nye løsninger skal kunne driftes sikkert af Energinet, og de skal kunne godkendes af Forsyningstilsynet. Både i Danmark og i udlandet arbejdes der med løsninger, hvor batterier frigør netkapacitet, så der kan tilsluttes mere grøn produktion og mere elforbrug.
Hvor batterierne allerede gør arbejdet
Energinet peger på to steder, hvor et batterianlæg leverer i dag.
Det første er balanceringen. Energinet køber systemydelser for at sikre, at der hele tiden er balance mellem forbrug og produktion, og et batteri er hurtigt nok til at levere dem. I omegnen af 300 MW batterier og 100 MW elbiler er allerede godkendt til at levere systemydelser, og der kommer hele tiden flere MW ind i systemydelsesmarkederne.
Det andet er de anlæg, der bliver sat op i forbindelse med eksisterende solcelleparker eller vindmøller. De opsamler el fra solcelleparken, når solen brager ned, og sender strømmen ud senere, når produktionen er lavere. Den aftalte kapacitet bliver den samme, men den bliver brugt bedre, og Energinet skriver selv, at det kan gøre et VE-projekt mere netvenligt uden nødvendigvis at kræve flere kabler eller mere kapacitet.
Den model arbejder vi med i praksis. Vi projekterer, bygger, nettilslutter og servicerer sol og batteri på samme site. I Sorø bygger vi 10 MW solceller og et batterianlæg på 10 MW og 20 MWh.
Hvad det betyder for et anlæg i projektering
Vilkårene er endnu ikke endelige, og det første af de seks produkter er i høring.
Retningen kan til gengæld bruges allerede. Hvornår anlægget bruger nettet, bliver et vilkår på linje med hvor meget kapacitet der er ledig på sitet. Det flytter netadgangen frem i projekteringen, fra en formalitet, der bliver ordnet efter dimensioneringen, til en forudsætning for den. For et anlæg, der skal tjene penge på systemydelser og arbitrage, er hvornår det må køre lige så afgørende som hvor stort det er.
Den bredere pointe er, at positionen har ændret sig. Systemansvaret efterspørger nu selv anlæg, der kan aftale, hvornår de bruger nettet. Det er en anden situation end at stå i en kø og vente på kapacitet.
Vi følger høringen og den dialog, Energinet har inviteret markedet til.
Vil I have regnet på, hvad et batterianlæg kan tjene på jeres site? Vi starter med en kort snak. nrgreen.dk/bess-screening
Vil du høre mere?
- Få en uforpligtende samtale
Vil du høre mere om, hvordan et BESS-anlæg kan se ud på jeres site?
