12 år i branchen

Over 350 kunder

Helhedsløsninger

Selvfinansierende

Dansk, inhouse installation

Hvordan virker solceller: Fra lys til energi

Solen er en vigtig kilde til vedvarende energi, men hvordan virker solceller egentlig og hvordan laver de elektricitet? I denne artikel svarer vi på, hvordan sollys kan omdannes til energi, og derved blive en essentiel løsning på energi- og klimakrisen.

Sollys som energikilde

Solens energi er en uudtømmelig ressource, som kan spille en afgørende rolle i den grønne omstilling. På kun én time rammer nok solenergi Jorden til at dække hele verdens årlige energibehov. I Danmark er solenergi i kraftig vækst.

I 2022 producerede danske solceller 2.181 GWh elektricitet – næsten en fordobling i forhold til året før. I 2023 oplevede Danmark igen en markant stigning i elproduktionen fra solceller, som steg med hele 53% sammenlignet med året før.

Denne vækst resulterede i, at solceller dækkede hele 9,3 % af Danmarks samlede elforbrug i 2023, hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande.

Udviklingen understreger solcellernes betydning som en nøgleløsning i klimakampen.

Solceller producerer strøm året rundt, selv på overskyede dage. Dog er effektiviteten højere, når solen skinner, da mere lys rammer cellerne. Den proces, der gør dette muligt, kaldes den fotovoltaiske effekt. Det er her, solens lys – især det synlige og dele af det infrarøde spektrum – omdannes til elektricitet. Processen minder om fotosyntese, hvor solens energi omdannes til en brugbar form for planterne, men i dette tilfælde handler det om elektricitet, som kan drive virksomheder.

Solcellernes opbygning

Hvordan virker solceller?

Solceller virker ved at omdanne sollys til elektricitet gennem den fotovoltaiske effekt. Når sollys rammer solcellernes lag af silicium, frigøres elektroner, som skaber en elektrisk strøm (jævnstrøm). Denne strøm omdannes derefter til brugbar vekselstrøm via en inverter, så den kan anvendes i elnettet eller direkte af virksomheden.

Hvordan er solceller sammensat?

Et solcellepanel er en samling af mange mindre solceller. En solcelle er typisk ikke større end en kvadratdecimeter, og et solcellepanel består typisk af ca. 50-120 solceller afhængigt af panelets størrelse. Derfor er der flere solceller, end der kan synes, når der bliver monteret et solcelleanlæg.

Panelet beskyttes af et glasdæksel, som forhindrer skader fra vejr og vind.

Solcellerne er sat sammen af tre lag, der hver især består af tre lag silicium:

  1. Øverste lag: Negativt ladet.
  2. Midterste lag: Neutralt og hovedområdet for fotovoltaisk aktivitet.
  3. Nederste lag: Positivt ladet.
Hvordan virker solceller

 

Når det synlige lys rammer cellerne, når det ind i det midterste lag af solcellen. Her slår den elektroner fri fra deres atomer, så de kan bevæge sig mellem lagene i solcellen. Dette er med til at give lagene i solcellerne forskellige ladninger, hvoraf det øverste lag er negativt ladet, det midterste neutralt og det nederste positivt.

Når det synlige sollys rammer det neutrale lag af solcellen, slår lyset elektroner fra det neutrale lag løs, så de kan bevæge sig mod det negative lag i toppen. Efter at elektronen er slået løs, er der et positivt ”hul”, der modsat bevæger sig mod det positive lag i bunden. Det er denne bevægelse af elektroner og de positivt ladet huller, som førers ud i ledningerne, og når de mødes igen, skabes der en elektrisk ladning i form af jævnstrøm.

Fra jævnstrøm til brugbar strøm

Den elektricitet, solceller producerer, er jævnstrøm (DC). For at kunne bruges i virksomheders elektriske systemer skal denne strøm omdannes til vekselstrøm (AC). Dette gøres med en inverter, som er en integreret del af solcelleanlægget.

Moderne anlæg kan også udstyres med batterilagringssystemer, der gør det muligt at gemme overskudsenergi til senere brug. For virksomheder betyder det, at de kan reducere afhængigheden af elnettet og udnytte deres egen strøm i perioder med højt energiforbrug eller når solen ikke skinner.

Solcellers effekt

Effektiviteten af et solcelleanlæg afhænger af flere faktorer:

  • Placering: Anlæg placeret i åbne områder eller på tage uden skygge har højere effektivitet.
  • Vinkling: Panelets vinkel i forhold til solen spiller en stor rolle for energiproduktionen.
  • Vejrforhold: Selvom solceller fungerer på overskyede dage, er produktionen højere i klart vejr.

 

Solcellers produktion på årsbasis

I Danmark producerer solceller mest strøm om sommeren og i dagtimerne. Dette passer ideelt til erhvervslivet, hvor energiforbruget ofte topper i løbet af arbejdsdagen.

I grafen herunder ses et gennemsnitligt overblik over, hvornår på året solcellerne producerer mest strøm. Denne graf kan have mindre variationer fra solcelleprojekt til solcelleprojekt afhængigt af de nævnte faktorer, men vil som udgangspunkt ligne dette eksempel.

Produktion af solenergi på årsbasis

Solcellers produktion på dagsbasis

Siden solcellernes effekt er højest i dagtimerne, er det en energiløsning, som egner sig godt til erhvervslivet, da det i de fleste virksomheders tilfælde er her, de har det største forbrug. Solenergi er desuden den billigste energiløsning, der findes på markedet. De udleder hverken lyd eller drivhusgasser og samtidig er det let og hurtig at implementere. Derfor er solenergi på mange måder den mest optimale energiløsning til erhverv, både hvad angår økonomi og klima. 

Produktion af solenergi på dagsbasis

Miljømæssige og økonomiske fordele

Solenergi som den optimale løsning til erhverv

Solceller er ikke kun en bæredygtig energikilde, men også en økonomisk fordelagtig investering. Et solcelleanlæg kan reducere energiomkostningerne markant og samtidig give virksomheder stabilitet mod svingende elpriser.

På miljøfronten har solceller en enorm fordel. De udleder ingen drivhusgasser under drift og bidrager derfor direkte til at reducere CO₂-udledningen. For virksomheder betyder dette, at de kan styrke deres grønne profil og opfylde stigende krav fra kunder og samarbejdspartnere om bæredygtighed.

Et eksempel på dette er Bella Center Copenhagen, som har investeret i Sjællands største tagbaserede solcelleanlæg. Anlægget har ikke kun reduceret deres energiomkostninger, men også forbedret deres bæredygtighedsprofil, hvilket har givet dem anerkendelse i form af Børsen Bæredygtig-prisen.

For virksomheder og industrien er solenergi en ideel løsning. Solcelleanlæg kræver minimal vedligeholdelse og har en lang levetid på over 25 år. Samtidig kan de hurtigt implementeres, og teknologien er lydløs, hvilket gør den velegnet til både byområder og industrizoner.

Solceller er desuden en af de billigste energiformer, der findes på markedet. Den lave driftsomkostning kombineret med muligheden for at generere egen strøm gør solceller til en økonomisk og miljømæssig fordel for enhver virksomhed.

Hvordan kan NRGreen hjælpe?

Hos NRGreen forstår vi, at hver virksomhed har unikke behov. Derfor tilbyder vi skræddersyede løsninger, der matcher dine krav, uanset om du har brug for et mindre anlæg eller et omfattende system til industrielt brug.

Vores eksperter rådgiver om alt fra dimensionering og installation til vedligeholdelse og finansieringsmuligheder. Vi arbejder tæt sammen med jer for at sikre, at jeres solcelleanlæg leverer maksimal værdi og energieffektivitet.

Fremtiden med solceller

Solenergi repræsenterer fremtiden for erhvervslivet. Det er en løsning, der kombinerer økonomisk fordelagtighed med bæredygtighed, og som bidrager til både virksomhedens og planetens velbefindende. Ved at investere i solceller sender virksomheder et stærkt signal om innovation og ansvarlighed.

Er du klar til at investere i fremtiden?

Book et møde i dag

Vil du høre mere om mulighederne for investeringer i solenergi? Kontakt os i dag for en uforpligtende snak.