Skip to main content

Solcelleanlæg på Bella Center Copenhagen modtager Børsen Bæredygtig

09. maj 2023

Bellagroup er blevet tildelt Børsen Bæredygtig 2023 for deres rekordstore solcelleanlæg fra NRGreen

Et af de grønneste projekter i 2023

Hvert år lister Børsen Bæredygtig de virksomheder, der har foretaget de mest bæredygtige virksomhedstiltag, med henblik på at inspirere andre virksomheder. 

Bellagroup har netop modtaget Børsen Bæredygtig 2023, som gives til de 50 mest innovative og grønne projekter i dansk erhvervsliv. Udmærkelsen gives for det rekordstore solcelleanlæg, som er designet og implementeret af NRGreen.

Bjarne Corydon, der er chefredaktør hos Børsen, fortæller, at udmærkelsen gives til “Dem, der til daglig handler mere, end de taler. Som til gengæld afgør om de mål, politikerne sætter, og borgerne engagerer sig i, kan nås i praksis,” og fortæller desuden om tiltaget: “Vi ville udbrede kendskabet til nye løsninger og samtidig åbne debatten om alt det, der holder udviklingen tilbage.

 Solcelleanlægget forventes at stå færdigt inden årets udgang, og vil give Bellagroup store CO2-besparelser. NRGreen er glade for at stå bag projektet, og gøre Bellagroups ambitioner om solenergi til virkelighed.

 

Sjællands største tagbaserede solcelleanlæg

Solcelleanlægget ligger på Bellagroups messecenter, Bella Center Copenhagen. Anlægget vil få en kapacitet på 2,79 MW, som svarer til 537 husstandes årsforbrug. Dette vil dække en tredjedel af messecenterets energiforbrug, og giver en årlig CO2-reduktion på 379 tons. Samlet set kommer solcelleanlægget til at dække et areal på 16.000 kvm, hvilket svarer til to fodboldbaner, og bliver derved det største tagbasserede solcelleanlæg på Sjælland.

Læs mere om projektet samt udtalelser fra Bellagroups CEO, Christian Folden Lund, og partner hos NRGreen, Simon Borbiconi. 

Solenergi er blot en del af Bellagroups mange bæredygtige tiltag, som er en del af deres “Responsible Hospitality” plan. Udover at installere det nye solcelleanlæg, skal NRGreen ligeledes installere 5.500 LED-lyskilder i et af Bellagroups hoteller, AC Hotel Bella Sky.

Hør Head of Responsible Hospitality ved Bellagroup, Frida Ulrik-Petersen, fortælle om deres solcelleinvestering her.

GØR SOM BELLAGROUP OG INDTÆNK SOLENERGI I JERES BÆREDYGTIGHEDSTRATEGI.

RING TIL OS PÅ +45 70 60 56 01, UDFYLD VORES RAPPORTFORMULAR ELLER SKRIV TIL OS PÅ INFO@NRGREEN.DK, OG HØR HVORDAN VI KAN HJÆLPE JER TIL ET MERE KLIMAVENLIGT ENERGIFORBRUG.

Læs også

CASE: Kuehne+Nagel

november 5, 2024

CASE: H.Essers

oktober 10, 2024

CASE: Bendt Brandt A/S

juli 2, 2024