Solcelleanlæg til gavn for klimaet og industri

Solceller til erhverv

Om NRGreen

NRGreen er en grøn entreprenørvirksomhed, som tilbyder helhedsløsninger, der giver målbare og bæredygtige energibesparelser til gavn for klimaet og din virksomheds økonomi.

Hos NRGreen analyserer vi din virksomheds energibehov, og foreslår den mest miljørigtige løsning til den bedste pris. Vi står for ansøgninger og tilladelser. Når løsningerne er installerede, står vi for drift og vedligehold af installationen.

Alle aftaler bliver fuldt finansieret – besparelserne bruges til afbetaling af investeringen.

Derfor koster det intet at omlægge til en bedre, billigere og mere miljørigtig løsning fra os.

Inholdsfortegnelse

Kontakt os

campaign creators e6n7uoEnYbA unsplash scaled e1613308781232
Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst en besked

Vores værditilbud

NRGreen er din garanti for

  • En intelligent omstilling fra sort til grøn energi
  • En langsigtet og bæredygtig klimaplan for jeres energiforbrug
  • En investering i klimaet uden, at I skal finde penge i budgettet
  • Professionel indgåelse af aftaler og samarbejde med leverandører
  • At I sparer tid på vedligehold og drift af jeres aftaler og energiløsninger
  • Op til 15 års garanti på alle installationer

THISE MEJERI

Thise Mejeri får installeret et tagbaseret solcelleanlæg, der vil spare miljøet for 221 ton CO2 årligt. Det svarer til 1.1 millioner kørte kilometer i en familiebil.  Poul J. Pedersen, administrerende direktør for Thise Mejeri: “Økologi har gennem årene bevæget sig fra at være en vision hos vores landmænd i Thise Mejeri til nu at være en livsstil, et tilvalg og en naturlig del af fødevareindkøb hos den danske befolkning.   At være frontløbere i udviklingen af mejerivarer er stadig vores drivkraft - ligesom det var, da Thise Mejeri blev dannet  - men vi vil naturligvis også gerne være med i førerfeltet af virksomheder, der arbejder med  den grønne omstilling.  Og økologi passer fint ind bæredygtighedsdagsordenen inklusivt et aktivt tilvalg af grøn energi.” 

HANSEN FLØDEIS

Virksomheden får installeret et solcelleanlæg på taget af deres produktionsbygning, hvor solens energi vil køle frysehuset og kølerummet ned. Hansens Flødeis sparer miljøet for 26 ton CO2 om året. Det svarer til 52 lejligheders årsforbrug af strøm.   TEC - TECHNICAL EDUCATION COPENHAGEN Uddannelsesinstitutionen får installeret 3/4 MW solcelleanlæg og opsat 40 ladestandere til opladning af elevers og medarbejderes elbiler. Alene solcelleanlæggene vil spare klimaet for over 130 ton CO2 om året.   Gitte Svendsen, hovedansvarlig for miljø- og energitiltag på TEC: “For os som uddannelsesinstitution er det selvfølgelig vigtigt at bidrage til den grønne omstilling. Ved at koble vores grønne energiproduktion fra solceller sammen med ladestandere til elever og ansattes biler letter vi deres hverdag og kan måske på sigt være med til at præge fleres bilvalg mod en grøn model.”

AARHUS BUSINESS COLLEGE

Hele fire afdelinger af Aarhus Business College tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid.  Her får uddannelsesinstitutionerne i Viby, Risskov, Odder og Højbjerg monteret solcelleanlæg og el-ladestandere, hvor solens energi bl.a. vil gå til opladning af både personalets og de studerendes el biler. I alt vil de fire afdelinger tilsammen årligt spare miljøet for 36 ton CO2. Det svarer til 73 lejligheders årsforbrug af energi.

Fordele ved solceller til virksomheder med NRGreen som entreprenør

Foruden at spare klimaet for udledning af mange ton CO2, så er der også mange penge at spare ved at lade solenergi indgå i jeres virksomheds energiforbrug. Ved at vælge NRGreen som jeres grønne entreprenør får I endnu flere fordele, da et klimapartnerskab med os gør hele processen betydelig nemmere.

Omkostningsneutral investering

Ved at vælge NRGreen som klimapartner og entreprenør for jeres solcelleprojekt, kan vi tilbyde jer en omkostningsneutral investering. Det betyder, at I afdrager på jeres investering med de månedlige besparelser, I opnår, ved at gå fra sort til grøn energi.

Lang levetid

Solceller har en levetid på mere end 30 år, og kræver meget lidt vedligeholdelse. Mens jeres virksomhed afbetaler på solcelleanlægget, står NRGreen for al service og vedligeholdelse.

Intet papirarbejde

En aftale med NRGreen, betyder at I slipper for ansøgninger og andet papirarbejde, da vi står for al myndighedsbehandling.

Større uafhængighed

Jeres virksomhed bliver mindre følsom overfor de stigende energipriser, da solcelleanlægget vil bidrage med et betydelig del af jeres samlede energiforbrug.

Grøn branding

At gå fra sort til grøn energi er en vigtig historie at fortælle jeres kunder, samarbejdspartnere, leverandører og andre interessenter. Vi hjælper jer gerne med at fortælle omverdenen om jeres grønne tiltag.

NRGreen klimaaftalen

Regler for solceller, som du skal kende til

Når den grønne omstilling banker på ved din virksomhed

For at skabe det bedste overblik er det oftest en fordel at starte fra toppen og systematisk arbejde sig ned. Det har vi tænkt os at gøre i denne gennemgang af de væsentligste regler for solceller til erhverv, som du skal kende til, inden du tager det bæredygtige valg om at installere et solcelleanlæg på, omkring eller ved din virksomhed. Men inden vi stiger helt til tops, skal vi faktisk lige mødes på midten. Vi starter nemlig ved dit skrivebord, hvor du skal igennem nogle forskellige trin, før du kan påbegynde installationen af solcelleanlæg til erhverv.

Du skal starte med at klikke ind på kulturarv.dk og tjekke, om den bygning, du ønsker at etablere et solcelleanlæg på, skulle være registreret som fredet eller bevaringsværdigt. Er det ikke tilfældet, skal du gå videre på energinet.dk. Reglerne for solceller til erhverv ændrer sig ikke helt, som vinden blæser, men tæt på. På nuværende tidspunkt er det blandt andet sådan, at man skal søge om tilsagn til etableringen af et solcelleanlæg til erhverv eller til privat brug, før man må gå i gang. Når du har været forbi en af førnævnte sider, skal du derfor videre ind på energistyrelsen.dk og starte ansøgningsprocessen om tilsagn til etablering af solcelleanlæg – i dette tilfælde under solceller til erhverv. Her finder du en udførlig guide samt relevante ansøgningsblanketter. Denne proces kan godt trække i langdrag, så vi anbefaler, at du starter i rigtig god tid. Til gengæld gælder tilsagnet i to år, når det er blevet godkendt. 

Mens du venter på godkendelsen, kan du tjekke dit områdes lokalplan. Den kan nemlig også godt have specielle bemærkninger angående solcelleanlæg til erhverv, men det er forskelligt fra de enkelte kommuner. Du finder din lokalplan på visplaner.plandata.dk.

For at alle de mange trin ikke går tabt i forbifarten, opsummerer vi dem lige her: 

  • Tjek om bygningen er fredet eller bevaringsværdig 
  • Opdatér dig selv på de nyeste regler om solceller til erhverv
  • Start ansøgning om tilsagn til etablering af solcelleanlæg til erhverv
  • Tjek lokalplanen for eventuelle bemærkninger om etableringen af et solcelleanlæg 

Ønsker du at lade de indledende steps gå igennem os, er vi hos NRGreen behjælpelige med dette. Med NRGreen som klimapartner, står vi for myndighedsbehandling og alt det øvrige papirarbejde. På den måde kan I læne jer tilbage og overlade det bureaukratiske arbejde til os. Kontakt os gerne og lad os tage en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig med nye solceller til erhverv.

Og nu tilbage til toppen – dit tag skal kunne bære på solceller til erhverv

Når du har gennemført de ovenstående trin, skal du rejse dig fra skrivebordet og gå udenfor og kigge op. Ikke på solen, men på dit tag og overveje, om det på nuværende tidspunkt er egnet til at bære et solcelleanlæg. Ønsker du at få anlagt et solcelleanlæg på en bygning af en ældre dato, kan du i nogle tilfælde være nødsaget til at få noget ekstra støtte til din tagkonstruktion. Et solcelleanlæg kræver nemlig både sin plads og vægt og fylder i gennemsnit 1,44 m2 og vejer 11,5 kg pr. m2. 

Ligeledes lever vi i et land, hvor årstiderne skifter fire gange, og i tre af månederne vil der som oftest være mulighed for, at gaderne bliver belagt med store eller mindre mængder sne. Det er en glædens nyhed, hvis man er glad for sneboldkamp, bor tæt på en kælkebakke eller nyder synet af snefnug, men er man det tag, som bærer på dit nye solcelleanlæg, er der ikke meget glæde at hente. Man skal altså være opmærksom på, at solcelleanlægget bliver lagt i den rette vinkel, således at der ikke ophober sig snedynger i de kolde vintermåneder. Vinklen på dit solcelleanlæg er ligeledes også en fordel at være opmærksom på, når det kommer til rengøring af anlægget. Ligger det i den rigtige vinkel, vil snavs og andet uvelkomment glide af helt af sig selv. Trænger det alligevel til en våd klud, skal man altid følge produktets nøjagtige anvisninger samt gøre det på en dag, hvor solen ikke står direkte på. Koldt vand på et varmt solcelleanlæg kan nemlig risikere at ødelægge solcellerne, og da de er serieforbundet, kan det gå ud over hele solcellepanelet. Er man i tvivl om, hvordan man skal vinkle solcelleanlægget, kan man også altid konsultere en installatør eller en bygningsingeniør. NRGreen står for at besigtige taget på din virksomhed, og er din faste partner ved servicering og vedligehold. 

Såfremt at dit tag ikke klarer optagelsesprøven, kan solceller også installeres på jorden, på stativer eller mellem vinduer – det bæredygtige valg skal altid være til at løse, og hos NRGreen er vi fleksible med at finde den rigtige løsning til virksomheden.

Tænk på dine naboer

Er din virksomhed placeret i et tæt bebygget område, kan det være en god idé at tage et ekstra hensyn til de omkringliggende naboer – et bæredygtigt valg er ikke værd at starte en nabokrig over. Solcelleanlægget vil hverken larme eller lugte, men glasset kan godt give genskin, som kan virke generende for dem, der skal kigge på det gennem vinduet. Heldigvis er det muligt at få solceller til virksomheder med antirefleksbehandling eller solceller til erhverv med en nubret overflade, som vil give blødere reflekser. På den måde slipper dine naboer for at bære solbriller på arbejdet, og I opretholder samtidig det gode naboskab. Et godt naboskab er altid at foretrække, men det må alligevel ikke blive så godt, at man begynder at dele solcelleanlæg til forskellige erhverv. En virksomhed må nemlig ikke sælge sin elektricitet til andre virksomheder, og begynder man at dele dette, vil det blive betragtet som salg.

Opsamling på reglerne

Alle gode opsamlinger vil altid et element af noget nyt, og det starter vi også med her. Som udgangspunkt er der ikke en mængdebegrænsning på, hvor mange solceller til erhverv, som man må sætte op på, omkring eller ved sin virksomhed. Man skal dog være bekendt med, at der følger ekstra omkostninger med, hvis man får et solcelleanlæg til erhverv på over 50 kW.

Som vi tidligere var inde på, skal man, inden man anlægger et solcelleanlæg til erhverv, lige være opmærksom på solcelleanlæggets vægt og ligeledes vinklen på de nye solceller. Og så selvfølgelig huske sig selv og sine naboer på, at det ikke er tilladt at dele solceller virksomheder imellem.

Det grønne valg smager bedre, når man står og kigger på et nyt solcelleanlæg

Vi har alle sammen et ansvar for at være en del af den grønne omstilling i Danmark og på den måde i fællesskab passe på vores fælles hjem – planeten Jorden. Som privatperson eller som virksomhed kan man fx affaldssortere sit skrald, tage cyklen på arbejde eller i skole eller slukke stikkontakten, når man går hjemmefra eller lukker ned for kontoret. Det er små dagligdags tiltag, som på den lange bane giver rigtig god mening for at mindske det fælles klimaaftryk. Fælles for privatpersonen og virksomheden er, foruden det ovenstående, at begge parter kan anskaffe sig et solcelleanlæg. Virksomheder bliver nemlig i stigende grad tvunget til at tage stilling til mange samfundsrelateret problemstillinger, og på denne liste, mener vi også i høj grad, at den grønne omstilling hører til. Det er for de fleste forbrugere blevet en klar forventning, at de handler med, samarbejder med eller anbefaler virksomheder, som har deres CO2-reduktion samt klimaaftryk for øje. I det følgende vil vi fortælle dig, hvilke forskellige fordele, der er ved at vælge solceller til erhverv, som en vedvarende energikilde til din virksomhed.

Din virksomhed kan ikke gå galt i byen, hvis et solcelleanlæg er lige om hjørnet

Uanset om man er en stor eller lille virksomhed, vil man højst sandsynligt befinde sig på et konkurrencedygtigt marked, hvor det er helt afgørende at skille sig ud fra mængden. Ved at vælge solceller til din virksomhed vil du være en frontrunner på markedet, og samtidig vise dine kunder, at du tager et aktivt ansvar. Lad os komme med et håndgribeligt eksempel: Har din virksomhed anskaffet sig et solcelleanlæg til erhverv på 20 m2, er din virksomhed både med til at sænke ressourceforbruget samt mindske CO2-udslippet med et helt ton om året. En gennemsnitlig personbil vejer omkring 1225 kg, så hvis CO2-udslippet var synligt for det blotte øje, ville det svare til, at man reducerede med en personbil årligt. Denne reduktion er altså et afgørende og første led i din virksomheds ønske om at skabe en grønnere profil, hvor kunden kan se, at du sætter handling bag dine ord. Det er altså et positivt (klima)aftryk, som virksomheden sætter – et aftryk der gør virksomheden mere konkurrencedygtig på markedet. Vi nævnte tidligere forbrugernes forventninger til de virksomheder, de har med at gøre i en privat og professionel sammenhæng, da vi mener, at de er værd at prioritere i virksomhedens strategi. Og vi nævner det igen, da det er vores klare overbevisning, at en virksomheds målsætning om at have en grøn profil absolut ikke er uvæsentlig. Det hører under en klar fordel for, hvorfor en virksomhed skal tage det bæredygtige valg og få solceller til erhverv, som sin primære energikilde.

Ingen støj i de åbne kontorlandskaber – solceller til erhverv vil være som en flue på væggen

Et solcelleanlæg til erhverv er som oftest det helt rette valg. Dette gør sig især gældende, hvis din virksomheds primære elforbrug bliver brugt på komfortenergi. Det kunne være sig lys på skrivebordet, ventilation i loftet, eller for at holde kaffemaskinen i pauserummet kørende hele dagen lang. Den mængde energi, som dette kræver, vil et solcelleanlæg sagtens kunne klare, og det er derfor et oplagt valg for virksomheder, som benytter sig mest af komfortenergi. 

De moderne åbne kontorlandskaber, som pryder mange virksomheders indmad, er i forvejen hårdt prøvet af megen støj. Vælger du at anskaffe dig et solcelleanlæg, som en vedvarende energikilde til din virksomhed, vil det ikke bidrage til mere støj i landskabet. Et solcelleanlæg til erhverv vil hverken larme eller lugte, så du kan trygt installere det på, omkring eller ved din virksomhed, uden at frygte mere støj mellem skrivebordene. Og for dig der ikke arbejder på et åbent kontorlandskab, kan du fortsat nyde roen.

Har du spørgsmål til regler for solceller?

Industrier der bør investere i solenergi

De fleste virksomheder kan spare mange penge ved at investere i et solcelleanlæg. Besparelsen ligger typisk mellem 15-30% af virksomhedens årlige energiforbrug.

De mest energitunge virksomheder er dem, der har størst besparelsespotentiale.

Det er typisk tung industri, almindelige industri og kølevirksomheder. Et eksempel på almindelig industri kan være hardware- og software-virksomheder og et eksempel på kølevirksomhed kan være fødevarerproducenter. Mange andre erhverv kan også drage stor fordel af solcelleanlæg, som f.eks uddannelsesinstitutioner, serviceindustrien og hospitality-branchen.

For afdække om jeres virksomhed kan spare midler samt klimaet for CO2-aftryk, kontakt os for en uforpligtende snak.

Virksomheder der kan spare penge med solenergi

Alle virksomheder i Danmark med et forbrug på mere end 25.000 kWh årligt kan gøre brug af et solcelleanlæg. For en optimal udnyttelse af solen stråler skal det være muligt at placere solcellepanelerne på virksomhedens tag, hvor de kan vendes syd, øst eller vest. Hvis virksomheden råder over et stykke jord, kan der i stedet monteres jordbasererede solcellepaneler.

For at NRGreen skal kunne hjælpe virksomheder med solceller skal virksomheden som minimum have et samlet årligt kWh-forbrug på 150.000.

NRGREEN – HVORFOR INVESTERE I SOLCELLER?

Af Mogens | 10. maj 2022

NRGreen : Hvorfor er det en god idé at investere i solceller?   Det er det fordi der er så mange fordele ved at investere i et solcelleanlæg: God tilbagebetalingstid i forhold til levetiden af produktet. Lang levetid på imellem 40-50 år. Reduktion af virksomhedens energiforbrug på 10-30% årligt. Med en forventet CO2-afgift til virksomhederne …

NRGREEN – HVORFOR INVESTERE I SOLCELLER? Læs mere »

CASE: NRGREEN INDGÅR SAMARBEJDE MED ELEVERNE PÅ TÅRNBY GYMNASIUM

Af Mogens | 22. april 2022

NRGREEN – eleverne projekterer et nyt solcelleanlæg til Tårnby Gymnasium.   Når selv en mindre virksomhed investerer i grøn energi, giver det store besparelser både for klimaet og på virksomhedens energiregnskab. Et strålende eksempel er Tårnby Gymnasium & HF.   Sammen med en gruppe elever og deres lærer udarbejdede NRGreen en rapport på hvad solceller …

CASE: NRGREEN INDGÅR SAMARBEJDE MED ELEVERNE PÅ TÅRNBY GYMNASIUM Læs mere »

CASE: NRGREEN INDGÅR PARTNERSKAB MED AARHUS BUSINESS COLLEGE

Af Mogens | 12. april 2022

NRGREEN leverer solcelleanlæg til Aarhus Business College.   Hele fire afdelinger af Aarhus Business College tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid med vores klimapartnerskab.   Her får uddannelsesinstitutionerne i Viby, Risskov, Odder og Højbjerg monteret solcelleanlæg og el-ladestandere, hvor solens energi bl.a. vil gå til opladning af både personalets og de studerendes el …

CASE: NRGREEN INDGÅR PARTNERSKAB MED AARHUS BUSINESS COLLEGE Læs mere »

CASE: NRGREEN LEVERER SOLCELLEANLÆG TIL NØRAGER MEJERI

Af Mogens | 1. april 2022

NRGREEN leverer solcelleanlæg til Nørager Mejeri der bliver finansieret af energibesparelser.   Med hjælp fra den grønne entreprenørvirksomhed NRGreen investerer Nørager Mejeri i et 1 MW solcelleanlæg, der vil dække 20 procent af mejeriets energiforbrug. Investeringen bliver omkostningsneutral, da energibesparelserne betaler for anlægget.   Som en del af Nordex Food har Nørager Mejeri mærket prisstigningerne …

CASE: NRGREEN LEVERER SOLCELLEANLÆG TIL NØRAGER MEJERI Læs mere »

CASE: NRGREEN LEVERER CIRKULÆR LØSNING TIL VUC

Af Mogens | 11. marts 2022

NRGREEN LEVERER GRØN CIRKULÆR LØSNING TIL VUC I LYNGBY.   Mange virksomheder er ikke opmærksomme på de cirkulære grønne løsninger – cirkulær omstilling af danske virksomheder bidrager til et bedre klima og skaber samtidig grobund for en mere bæredygtig udnyttelse af virksomhedens bygninger. Der er mange muligheder. Et godt eksempel er VUC Lyngby. De har …

CASE: NRGREEN LEVERER CIRKULÆR LØSNING TIL VUC Læs mere »

NRGREEN I NYT SAMARBEJDE MED NORDIC GREEN SOLUTIONS

Af Mogens | 11. marts 2022

NRGREEN I NYT SAMARBEJDE MED NORDIC GREEN SOLUTIONS   At tilbyde den skarpeste rådgivning indenfor energibesparelser er noget NRGreen konstant stræber efter.   Derfor har NRGreen fået en ny stærk samarbejdspartner i den uvildige rådgivervirksomhed, Nordic Green Solutions (tidligere Dansk Energirådgivning).   De besidder en meget stor palette inden for netop dette felt, og vil …

NRGREEN I NYT SAMARBEJDE MED NORDIC GREEN SOLUTIONS Læs mere »

CASE: NRGREEN I NYT KLIMAPARTNERSKAB MED HANSENS FLØDEIS

Af Mogens | 8. marts 2022

Solskin hænger unægteligt godt sammen med isspiseri – og det gør brugen af solceller også.   Derfor har Hansens Fødeis indgået et klimapartnerskab med NRGreen, og vil inden denne sommer få installeret et solcelleanlæg på deres isfabrik. Solens energi vil fryse isen ved at køle deres frysehus og kølerum ned, så den er klar til …

CASE: NRGREEN I NYT KLIMAPARTNERSKAB MED HANSENS FLØDEIS Læs mere »

NRGREEN MODEL KAN SLUSE BANKPENGE HEN TIL SOLCELLER PÅ TAGE

Af Mogens | 8. marts 2022

NRGreen Presse: Klimamonitor – 4.marts 2022 ved Redaktør, Filip Knaack Kirkegaard skriver:   Prisen på at etablere solceller på store tagflader kan hindre udbygningen af vedvarende energi i storbyer. Uddannelsesinstitutionen TEC har fundet en løsning via Esco-modellen, hvor andre betaler solcellerne for dem. Kig på et satellitfoto. Rundt om i landet står store tagflader med …

NRGREEN MODEL KAN SLUSE BANKPENGE HEN TIL SOLCELLER PÅ TAGE Læs mere »

CASE: NRGREEN I NYT KLIMAPARTNERSKAB MED THISE MEJERI

Af Mogens | 4. marts 2022

De fleste af os kender Thise Mejeri, som det rigtige valg inden for økologi og dyrevelfærd på produkthylderne i supermarkederne – nu får vi endnu en god grund til at vælge deres mejerivarer til. Det økologiske andelsmejeri investerer for omtrent 6 mill. kr. i solenergi i form af et større tagbaseret solcelleanlæg. Solcelleanlægget samt rådgivning …

CASE: NRGREEN I NYT KLIMAPARTNERSKAB MED THISE MEJERI Læs mere »

CASE: KLIMAPARTNERSKAB IMELLEM HCØ GYMNASIUM OG NRGREEN

Af Mogens | 25. februar 2022

  Nyd lige disse billeder af NRGreens senest afsluttede projekt, H.C. Ørsted Gymnasiet set fra luften med sit splinternye solcelleanlæg. Endnu en uddannelsesinstitution der er gået den grønne vej, og som samtidig sparer 30% af deres årlige energiforbrug. Projektet finansierer sig selv gennem besparelsen på el-regningen        

Hvor der er sparet, er der tjent

Solceller og virksomhedsordning

I 2012 blev der i Folketinget vedtaget en ny skatteregel vedrørende køb og investering af solceller til virksomheder. Værdien blev øget fra 100 % og op til 115 % for at gøre det mere attraktivt at investere i solenergi, solceller til erhverv, henvendt til erhvervslivet. For at blive en del af de fordele, som dette medfører, skal man være en del af virksomhedsordningen. Dette er en metode, som anvendes til beskatning af virksomhedens solcelleanlæg. Det giver altså virksomheden mulighed for en skattemæssig afskrivning på det nyanlagte solcelleanlæg. 

Har din virksomhed valgt både solceller og virksomhedsordningen, som sin skattemodel til at beregne skat på solcelleanlægget, vil det give mulighed for at afskrive 25 % af investeringen årligt. Dette gælder ligeledes omkostninger, som er forbundet med montering og vedligehold af solceller til erhverv. Det hører under afskrivningsprincippet, og betyder i al sin enkelthed, at for hver 1 krone, som er investeret, har virksomheden mulighed for at afskrive 1,15 kroner. 

Hvordan skal virksomheden forholde sig til skat?

For at drage skattemæssige fordele ved køb af et solcelleanlæg, skal virksomheden gøre op, om de ønsker at være tilsluttet el-netværket eller ej. 

Hvis din virksomhed er tilsluttet el-netværket, kan man vælge mellem to forskellige metoder for, hvordan resultatet på solcelleanlægget til erhverv skal opgøres. Det drejer sig om den skematiske og den regnskabsmæssige metode. Du vælger selv, hvilken du ønsker, når du laver den første selvangivelse, og når den beslutning er taget, kan det ikke laves om. Det er værd at have sig for øje, at selskaber kun kan vælge den regnskabsmæssige metode, hvor privatejede virksomheder har mulighed for at vælge mellem begge.

Den skematiske
metode

Denne metode kan betragtes som den mest enkle metode. Det kan den fordi, der kun skal betales indkomstskat af den del af produktionen fra solcellerne, som overstiger virksomhedens forbrug. Dette er med forbehold for, at der findes et bundfradrag på 7000 kroner, som skal være oversteget, før at virksomheden beskattes. Efter dette beskattes den overskydende produktion med 60 %.

Den regnskabsmæssige metode

Denne metode anvendes, når overskuddet bliver opgjort som en indtægt minus omkostning. Værdien af virksomhedens eget el-forbrug fastsættes dermed på baggrund af afskrivningens pris for overskudsproduktionen, som er aftalt med en tredjepart. Når dette er sket, kan virksomheden trække omkostninger til driften og vedligeholdelsen fra samt de skattemæssige afskrivninger. Som vi nævnte tidligere, kan virksomheden tage virksomhedsskatteordningen i brug, såfremt de vælger den regnskabsmæssige model. 

En virksomhed, som ikke er tilsluttet el-nettet, skal ikke betale skat, såfremt det blot er virksomhedens eget forbrug. 

Installation eller driftsmiddel?

Før man undersøger de skattemæssige fordele ved at installere solcelleanlæg til erhverv, skal man tage stilling til, om der vil blive tale om en installation eller et driftsmiddel. Der vil være tale om et driftsmiddel, hvis det installeres på et stativ, og man samtidig bruger den regnskabsmæssige metode. Her udgør afskrivningen 25 %. Er det omvendt anlagt på taget, betragtes det som en installation, og her udgør afskrivningen 4 %.

Har du spørgsmål til afskrivningsprincippet?

Det står vi for

en grøn og bæredygtig vej

Fakta om solceller

Når solen står højest på himlen, giver den ikke kun røde kinder og sved på panden – den skinner i gennemsnit årligt også med en lyseffekt på 1000 Watt pr. m2. Men med så meget andet, er dette en sandhed med modifikationer, da det varierer fra, hvor du befinder dig i kongeriget Danmark. Mennesket, dyrene, planterne, ja, faktisk hele jorden drives af solenergi – havde vi ingen sol, havde vi ingen liv. Solenergi er altså den energi, som optages fra solens lys, og for at omdanne og udnytte energien fra solens lys, skal det omdannes via solceller eller solfangere. Længere nede vil vi forklare, hvordan det helt præcist fungerer.

Solenergi er lige så en bæredygtig, CO2-neutral og vedvarende energiform, som tilmed hverken larmer eller lugter. Det udgør allerede en stor energikapacitet på jorden, og er derfor et afgørende led i Danmarks grønne omstilling samt en grundsten i NRGreens kerneværdier – vi ønsker at lave miljørigtige energiløsninger til virksomheder.

En solcelle består af en halvleder, som indeholder grundstoffet silicium, og som er tilsat lave mængder fosfor og bor på hver deres side af solcellen. Ved hjælp af teknologi optager solceller lyset fra solen og omdanner, helt uden forurening, disse til elektricitet. Når sollysets energipartikler rammer elektronerne i solcellen, bryder de deres normale position, og omdanner på den måde solenergi til anvendelig energi. Dette sker i en fotovoltaisk effekt – en effekt, som opstår, når der kommer en spændingsforskel mellem stofferne. Den side med tilsat fosfor vil være mere negativ og giver dermed et overskud af elektroner, hvor siden med bor er mere positiv, da der er et underskud af elektroner. Solcellen danner derfor et konstant elektrisk felt og det er elektronernes bevægelse fra den ene side til den anden, som i sidste ende bliver til strøm.


En halvleder kan kun generere elektrisk strøm i én retning, og det er dét, der skaber en ensrettet elektrisk strøm. Når solcellemodulerne bliver ramt af solens lys, produceres der på den måde jævnstrøm. Styrken af dette afhænger af størrelsen på solcelleanlægget samt skarpheden fra solen. Solceller kan godt virke på overskyet dage, da det er solens lys og ikke strålerne, som solcelleanlægget lever på, men man må forvente, at der ikke vil komme samme effekt som på de dage, hvor solen står højt og klart på en skyfri himmel.

Når man vælger at købe et solcelleanlæg, installerer man mange solcellemoduler, som bliver koblet sammen til solcellepaneler. Denne konstruktion ender med at blive til de solcelleanlæg, som man kender det fra hustage eller andre flader i haver, på stativer eller på mere arkitektonisk vis mellem vinduer. Opbygningen af et solcelleanlæg udgøres altså af mange sammensatte solcellemoduler. De mest udbredte solcelleanlæg er de nettilsluttede anlæg. De virker ved, at solcellestrømmen passerer gennem en inverter, som muliggør direkte brug i husstanden eller virksomheden.

For at finde ud af, hvor mange solceller man skal bruge, skal man kende svarene på følgende tre ting:

  • Dit nuværende årlige kWh-forbrug ved din elleverandør  
  • Hvor meget af dit elforbrug, du vil have dækket af solcelleanlægget. Alt er muligt, men 30-40 % er mest realistisk
  • Hvor mange solpaneler, du har plads til. Et solpanel fylder omkring 1,44 m2 

Ønsker du at få et solcelleanlæg på taget, skal du tage højde for, at der skal være mindst 30 centimeter til dér, hvor taget slutter.

Den samlede pris på et solcelleanlæg er afhængig af størrelsen på anlægget, hvordan anlægget skal installeres, og kompleksiteten af elinstallationen. NRGreen tilbyder en helt gratis og og uforpligtende energirapport, hvor du får et overblik over din virksomheds energiforbrug. Ud fra energirapporten finder NRGreen den løsning, der samlet set, er bedst for virksomheden og vigtigst for klimaet.

Solcellernes produktion af strøm til virksomheden afhænger af alt fra solindstrålingen, vejrforholdene samt vinkel og retning. Det uddyber vi herunder.

Når man skal finde ud af, hvor meget strøm, solceller producerer, skal man kigge på flere parametre. Først og fremmest solindstrålingen i det område, hvor anlægget er placeret. Som nævnt tidligere er solindstrålingen varierende fra landsdel til landsdel. Dernæst vejrforholdene, som har indflydelse på solindstrålingen, og dermed mængden af strøm, som solcellen producerer. Og sidst, men ikke mindst, hvordan solcellerne installeres. Her skal man blandt andet kigge på, hvilken retning de peger samt, hvilken vinkel de er installeret i.

Med solceller sparer du penge på din elregning og skåner samtidig miljøet for en unødig CO2-belastning. Der er altså både en økonomisk og bæredygtig fordel at hente ved at vælge et solcelleanlæg til din virksomhed. Din elregning bliver opgjort på samme måde som før, nu blot med en betydelig besparelse.

I tilfælde af at anlægget har en overproduktion, kan denne sælges til en balanceansvarlig. Afhængig af størrelsen på anlægget installeres der en måler, der kan måle både virksomhedens aftag fra nettet og den mængde strøm anlægget sender tilbage på nettet. Der skal derefter indgås en aftale med en balanceansvarlig om salg af den strøm der sendes tilbage på nettet. Der afregnes som regel altid til spot pris, og derfor en lavere pris end det man betaler for den strøm man aftager fra nettet.

Når du har taget det bæredygtige valg om at anskaffe dig et solcelleanlæg, er dets placering altafgørende for at opnå den ønskede effekt. Solcelleanlægget virker bedst efter hensigten, når det er placeret et sted, der er så solbeskinnet som muligt. Vi foreslår derfor, at det enten er placeret sydvendt eller østvendt. Sydvendt da solen på den måde vil stå på hele eftermiddagen, og østvendt da solen som bekendt står op i øst, og derfor vil give sol i morgentimerne. Alternativt kan solcelleanlægget også placeres med den ene halvdel mod vest og den anden halvdel mod øst. På den måde strækker man produktionen over hele dagen.

Det vigtigste er blot, at du placerer dit solcelleanlæg et sted, hvor der kommer mest mulig sol. Vi foreslår også, at solcelleanlægget bliver lagt med en vinkel på mellem 13-15 grader. Alt det ovenstående afhænger af forbruget samt den tilgængelige plads og flade, som solcelleanlægget skal monteres på.

Inden dit solcelleanlæg bliver monteret, skal du ligeledes tage højde for, at det bliver placeret et sted med mindst mulig skyggebelastning. Solcellepanelet er serieforbundet, hvilket betyder at skyggebelastning på et solcellemodul kan gå ud over den optimale ydelse på resten af solcelleanlægget. Sørg derfor for, at det ikke bliver skyggebelastet af træer, nabobygninger, parasoller eller lignende.

Forskellen på solceller og solfangere skal findes i, hvad de hver især producerer, og hvad de bruges til. Fælles for dem begge er dog, at de udnytter solens stråler. Solceller producerer via solens stråler strøm, som kan bruges i din virksomhed eller din husstand, og de kan ligeledes lagres på batterier til brug i fremtiden. Solfangere opvarmer via solens stråler vand, som kan bruges i din virksomhed eller din husstand eller bruges til at opvarme indendørsarealer via et centralvarme- eller fjernvarmeanlæg.

Solcellemoduler bliver, når der er mange af dem, koblet sammen til et solcellepanel. Sammensætter man solcellepaneler bliver det til et solcelleanlæg. Der er dermed ikke en forskel på disse to, tværtimod eksisterer det ene ikke uden det andet.

Solceller er et vigtigt skridt i den grønne omstilling og er samtidig en hjælpende hånd for miljøet, da CO2-belastningen er meget lav. Tommelfingerreglen lyder på, at et solcelleanlæg på 20 kvadratmeter reducerer CO2-udslippet med et gennemsnit på et ton om året.

Solcelleanlæggets tilstedeværelse er ikke en belastning for dyre- og plantelivet, da området under og omkring solcelleanlægget vil få komplet ro i den periode, hvor solcelleanlægget er til stede. Solcellerne i et solcelleanlæg har en levetid på omkring 40-50 år. På den måde er der rig mulighed for, at alt fra små insekter til vilde planter kan få lov til at vokse og leve i ro og fred i den lange årrække.

Har du flere spørgsmål?

Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst en besked
Scroll til toppen