Skip to main content

Lejerbo investerer i solenergi til endnu en boligafdeling

12. oktober 2023

Langvarigt samarbejde

Boligadministrationsvirksomheden, Lejerbo, har forpligtet sig til at gøre en positiv indvirkning på klimaet ved at investere i solcelleteknologi. Dette har ført til et langvarigt samarbejde mellem Lejerbo og NRGreen, som skal føre til mere klimavenlige boligafdelinger med billigere energiomkostninger. Senest har Lejerbos afdeling i Hvidovre, seniorbofælleskabet Langkilden, fået monteret et tagbaseret solcelleanlæg, som skal gøre tilværelsen grønnere for beboerne.

Solcelleanlæg hos Lejerbo, Seniorbofællesskab Langkilden

Klimaindsats for beboere og lokalområdet

Solcelleanlægget hos Langkilden blev monteret i starten af oktober 2023 og er tilknyttet foreningens fælleshus. Det forventes at anlægget vil producere omkring 25.631 kWh, hvilket svarer til mere end 300% af den energi, som bliver brugt i fælleshuset. Derfor bliver en stor andel af den producerede energi ført ud i elnettet, og Lejerbo bidrager derved til et mere klimavenligt energiforbrug for resten af lokalområdet.

Ved at investere i solcelleanlægget sparer Lejerbo planeten for 4 tons CO2, hvilket svarer til at køre hele vejen rundt om Jorden i en gennemsnitlig personbil. Disse besparelser er dog kun på dette ene solcelleanlæg, og da Lejerbo og NRGreen har samarbejdet på flere lokationer igennem årene, er de 4 tons CO2 blot en mindre andel af Lejerbos samlede klimaindsats.

Foruden at have sørget for installeringen af solceller, har NRGreen ligeledes stået for, at afdelingen i Hvidovre har fået monteret nyt tag, som bidrager til bedre isolering, og opsat nye ladestandere, som skal gøre det lettere for beboerne at have elbiler. Alle tre tiltag taler ind i Lejerbos vision om at skabe energieffektive og mere klimavenlige boliger, samt en mere bæredygtig tilværelse for deres nuværende og fremtidige beboere.

Erhvervslån fører til en bæredygtig økonomi

Solcelleprojektet hos Langkilden er ligesom alle vores tidligere projekter hos Lejerbo finansieret ved hjælp af et erhvervslån, som er en af NRGreens tre finansieringsmuligheder. Erhvervslånet er omfattet af EU-garantien, hvilket giver Lejerbo ekstra økonomisk sikkerhed og gør lånet særligt fordelagtigt. Læs mere om erhvervslån til solceller her. Erhvervslånet bliver afbetalt med det, som Lejerbo sparer i energiomkostninger, og på den måde skal de ikke finde ekstra penge i budgettet for at investere i vedvarende energi.

SKAL JERES VIRKSOMHED OGSÅ OMLÆGGE TIL BILLIGERE, VEDVARENDE SOLENERGI?

RING TIL OS PÅ +45 70 60 56 01, UDFYLD VORES KONTAKTFORMULAR ELLER SKRIV TIL OS PÅ INFO@NRGREEN.DK, OG HØR HVORDAN VI KAN HJÆLPE JER TIL ET MERE KLIMAVENLIGT ENERGIFORBRUG.
Læs også

Serviceaftale hos NRGreen sikrer vedligehold af dit solcelleanlæg

marts 15, 2024

Ledelsens syn på 2023: En stabil positionering på markedet

januar 22, 2024

Sådan virker solceller: Fra lys til energi

januar 10, 2024