Skip to main content

NRGreen indgår samarbejde med CBRE

19. december 2023

Den internationale erhvervsejendomsrådgivende virksomhed, CBRE, og NRGreen har indgået et langvarigt samarbejde om implementering af vedvarende solenergi på flere af de erhvervsejendomme, som CBRE administrerer.

Strategisk samarbejde

Samarbejdet giver CBRE’s kunder mulighed for at omlægge til vedvarende energi ved hjælp af tagbaserede solcelleanlæg. Det vil nedbringe udledningen af drivhusgasser fra de forskellige ejendomme, og forsyne lejerne med bæredygtig energi til fordel for deres økonomi. Også ejerne af bygningen drager økonomisk fordel af investeringen, med en ROI på 5-7 år.

”Vores rådgivning om opsætning af solceller og hjælp til at sikre installation og implementering skaber værdi for mange af vores kunder. På denne måde får de mulighed for at udnytte deres ejendomme til at producere bæredygtig, grøn elektricitet, som sælges til lejerne i ejendommene eller tilbage til elnettet til fordel for andre elforbrugere,” fortæller Lars Brondt, Senior Director og Head of Property Management ved CBRE i Denmark.

Et mere klimavenligt erhvervsliv

NRGreens samarbejde med CBRE repræsenterer et væsentligt skridt i retning af bæredygtig udvikling inden for ejendomssektoren. Aftalen er med til at sikre, at flere virksomheder kan drives ved hjælp af mere klimavenlig energi og derved nedsætte udledningen af drivhusgasser fra det danske erhvervsliv markant.

 

”Det er vigtigt at implementere bæredygtig energi – nu mere end nogensinde – for at sikre, at vi opfylder klimamålene og holder stigningen i den globale temperatur på et minimum. CBRE skaber et imponerende bidrag til at nå dette mål ved at opfordre til solcellesystemer på de ejendomme, de administrerer. Et bidrag, som vi hos NRGreen er mere end glade for at samarbejde med CBRE om. Vi ser frem til et langsigtet samarbejde baseret på vores fælles værdier,” fortæller Lasse Pedersen, direktør for forretningsstrategi og udvikling i NRGreen.  

 

Der er allerede flere projekter på tegnebrættet, som samlet set vil reducere udledningen af drivhusgasser med 7,6 millioner ton CO2e. Dette er dog kun begyndelsen på de solcelleprojekter, som skabes på baggrund af samarbejdet mellem NRGreen og CBRE. Derfor forventer vi, at dette kun er en mindre andel af den samlede CO2-reduktion, som aftalen medfører.

SKAL JERES VIRKSOMHED OGSÅ OMLÆGGE TIL BILLIGERE, VEDVARENDE SOLENERGI?

RING TIL OS PÅ +45 70 60 56 01, BESTIL EN ENERGIRAPPORT ELLER SKRIV TIL OS PÅ INFO@NRGREEN.DK, OG HØR HVORDAN VI KAN HJÆLPE JER TIL ET MERE KLIMAVENLIGT ENERGIFORBRUG.

Læs også

Serviceaftale hos NRGreen sikrer vedligehold af dit solcelleanlæg

marts 15, 2024

Ledelsens syn på 2023: En stabil positionering på markedet

januar 22, 2024

Sådan virker solceller: Fra lys til energi

januar 10, 2024