12 år i branchen

Over 350 kunder

Helhedsløsninger

Selvfinansierende

Dansk, inhouse installation

Hørkram

En case om bæredygtighed i praksis

For Hørkram Foodservice er bæredygtighed ikke bare et buzzword – det er en forpligtelse og en integreret del af deres strategi og værdier. Derfor har Hørkram taget det første store skridt mod en grønnere fremtid med et imponerende solcelleanlæg, der dækker 9.000 m² tagflade og leverer 2 MW strøm til eget forbrug. Og det er kun begyndelsen.

298

ton mindre CO2-udledning pr. år

1.754.017

kwh produceret pr. år

2000

kWp

Ambitiøse mål for grøn omstilling

Som en af Danmarks største fødevare- og cateringgrossister har Hørkram et betydeligt energiforbrug. Med omfattende køle- og frostlagre på to store logistikcentre og en flåde på over 300 lastbiler, der dagligt kører landet rundt, kræver det ambitiøse initiativer at reducere klimaaftrykket og arbejde mod energineutral drift.

Grøn omstilling har været en fast del af Hørkrams fokus i mange år. Fra arbejdet med økologiske varer og reduktion af madspild til en omfattende CO₂-strategi introduceret i 2020. Her blev solenergi et centralt element i indsatsen for at sikre en mere bæredygtig drift. Strategien var klar: produktionen af grøn energi skulle foregå lokalt – først på tagflader, siden på jorden og i fremtiden også gennem vindenergi.

I 2018 tog Hørkram første skridt mod denne vision ved at konstruere et nyt tag, designet til at kunne bære solceller. Målet var tydeligt fra begyndelsen: at skabe en bygning og en drift, der er energineutral.

„Vores første solcelleprojekt gik som smurt med NRGreen. De leverede hele pakken – projektet blev færdigt til tiden, inden for budget og har leveret den lovede mængde strøm. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre start.‟

Claus Bredvig

Centerdirektør, Hørkram Foodservice

Solceller på taget til Hørkram. Hørkram solceller.

Første solcelleprojekt – en succes med NRGreen som partner

I starten af 2023 blev første etape af Hørkrams solcelleprojekt i Sorø en realitet. På 9.000 m² tagflade blev der installeret et solcelleanlæg, som i dag er Sjællands næststørste. NRGreen blev valgt som samarbejdspartner og leverandør på projektet – et partnerskab, der fra start til slut har leveret varen.

Claus Bredvig, Centerdirektør i Hørkram Foodservice, fortæller:

„Vores første solcelleprojekt gik som smurt med NRGreen. De leverede hele pakken – projektet blev færdigt til tiden, inden for budget og har leveret den lovede mængde strøm. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre start.‟

Solcelleanlægget producerer årligt 1.754.017 kWh grøn strøm og reducerer CO₂-udledningen med 298 ton – svarende til et års strømforbrug for mere end 1.000 danskere. Det er en betydelig gevinst både for Hørkram og for klimaet.

Grøn energi som drivkraft for fremtidens bæredygtighed

Hørkram har en stærk tradition for at sætte handling bag deres bæredygtighedsstrategi, og solcelleanlægget er et vigtigt led i denne indsats. Anlægget dækker allerede 24 % af logistikcentrets årlige strømforbrug, og en del af den producerede energi sælges tilbage til elnettet, hvilket gavner Danmarks samlede grønne energiforsyning.

Vivi Kjersgaard, bæredygtighedschef hos Hørkram, udtaler: „Bæredygtighed er en integreret del af vores strategi. Vi arbejder målrettet på at optimere driften af vores centre og hjælpe vores kunder med at handle mere klimavenligt. Solcellerne er et naturligt skridt på vejen mod en grønnere fremtid.‟

Derudover indgår solcelleanlægget i et større setup med varmegenvinding. Kombineret med andre initiativer vil det gøre driften af Hørkrams bygninger i Sorø 100 % energineutral i tredje kvartal af 2024.

Hørkram_Hybrid
Solceller på taget hos Hørkram. Hørkram solceller.

Fremtidige ambitioner og flere grønne løsninger

Planen for 2025 er allerede på tegnebrættet. Hørkram og NRGreen samarbejder om at udvide anlægget med yderligere 4 MW solceller. Den ekstra kapacitet skal ikke kun dække logistikcentrets energibehov, men også oplade Hørkrams fremtidige flåde af eldrevne lastbiler, som skal sikre grønnere distribution af varer i København og omegn.

Claus Bredvig forklarer: „Vi har et ansvar for vores natur og klima, og det er en del af Hørkrams DNA at tage bæredygtige valg. Beslutningen om at investere i solenergi var nærmest en selvfølge for os.‟

Ud over solceller arbejder Hørkram også på andre bæredygtighedsprojekter, herunder genbrug af CO₂ som kølemiddel i lastbiler, varmegenvinding, insektstriber og grønne tage med sedum. Disse initiativer bidrager til at gøre virksomheden til en førende aktør inden for grøn omstilling i Danmark.

Samarbejdet med NRGreen

Når det kommer til, hvorfor NRGreen blev valgt som partner i første omgang, svarer Claus: 

„Vi har valgt NRGreen, fordi vi ikke har erfaring med at gennemføre solcelleprojekter i det offentlige med tilladelser og naboer osv. Og her har NRGreen ført pennen for os hele vejen og sørget for at vi i godt samarbejde med kommunen har kunnet implementere solcellerne, uden at vi har haft et stort ressourceforbrug. Det har været trygt, og NRGreen har været fleksible i forhold til at løse opgaven.‟ 

Claus Bredvig fortæller videre: 

„Vi værdsætter NRGreens evne til at finde løsninger på udfordringer – hvad enten det gælder forsinkelser, forsikringsspørgsmål eller kommunale krav. Hvis de fortsat kan være konkurrencedygtige på prisen, ser vi frem til mange flere projekter sammen.‟

Sammen om bæredygtighed

Hos NRGreen er vi stolte af at være en del af Hørkrams rejse mod en grønnere fremtid. Vi leverer løsninger, der ikke kun opfylder vores kunders behov, men også bidrager til en mere bæredygtig verden.

Er din virksomhed klar til at tage det næste skridt mod energineutralitet?

Læs mere om solceller til erhverv her.

Er du klar til at investere i fremtiden?

Book et møde i dag

Vil du høre mere om mulighederne for investeringer i solenergi? Kontakt os i dag for en uforpligtende snak.