FNs Klimaråd har udgivet en rapport, som beskriver verdens nuværende og fremtidige klimasituation. Klimarapporten præsenterer flere negative resultater, men kommer også med essentielle løsninger.
Temperaturstigning får store konsekvenser
FNs Klimarapport er dyster læsning
Den 20. marts 2023 udgav FN deres mest gennemarbejdet klimarapport i otte år, skabt af et klimapanel bestående af førende klimaforskere fra hele verden. Klimarådet kaldes IPCC, og rapporten er den sidste af denne type, der vil blive udgivet inden 2030, som FN, EU og samtlige medlemslande, herunder Danmark, har sat som mål for, hvornår flere af klimaambitionerne skal nås. IPCC’s resultater er langt fra positive, og kalder på handling fra politikerne.
Rapporten tager primært udgangspunkt i Parisaftalen, der blev vedtaget ved COP21 i 2015. Ifølge Parisaftalen, må den globale temperaturstigning ikke overstige 2° i år 2100. Fortsætter udledningen af drivhusgasser (CO2e*) som på nuværende tidspunkt, viser klimarapporten, at temperaturen i stedet vil være helt oppe på 3,6-4,4° i gennemsnit – og formentlig endnu højere i Danmark.
Hvis Parisaftalen skal imødekommes, så skal udledningen af CO2e ikke stige efter 2025, og reduceres med minimum 43% inden 2030, og rapportens resultater peger ikke på, at dette bliver en realitet, medmindre der foretages drastiske klimahandlinger.
De nuværende politiske vedtægter er ikke nok til at hindre klimaet i at få alvorlige konsekvenser i fremtiden. Hvis temperaturen stiger som forventet, vil det ikke blot betyde, at man skal ændre sin påklædning; det vil derimod få en lang række konsekvenser inden for blandt andet vand og fødevare, sundhed, byer og infrastruktur, samt biodiversiteten og økosystemerne.
Vedvarende energi skal fremme klimaets tilstand
Klimarådets løsninger
FN’s klimaråd præsenterer ligeledes flere løsninger, der kan bidrage til at imødekomme Parisaftalen, på trods af de negative resultater. Det kræver dog, at disse løsninger bliver implementeret på verdensplan inden for den nærmeste fremtid, og at vedvarende energi bliver prioriteret i den politiske dagsorden. Selvom det kan virke uoverskueligt at anskue på klimakrisen på verdensplan, så er der flere af klimarådets løsninger, som også kan foretages på en mindre skala. De politiske vedtagelser spiller en stor rolle i implementeringen, men virksomheder har også mulighed for at bidrage betydeligt til Danmarks samlede klimaindsats. Vedvarende energi er en af de løsninger, som IPCC’s rapport præsenterer, og er desuden den mest lovende af de i alt fem løsningsområder. Inden for energiområdet vises data inden for syv forskellige energikilder, og deres potentiale for CO2e-nedsættelse.
Læs mere om hvordan solenergi bidrager til FN’s verdensmål.
Klimarapporten viser desuden, at solceller er den løsning, der vil give den største effekt i nedsættelsen af CO2e ud af de syv energikilder, såfremt det fulde potentiale for installering bliver udnyttet. Samlet set vil solenergi kunne spare planeten for mere end 4 GtCO2e*. Solenergi er desuden den energiløsning, der er billigst og lettest at implementere ifølge klimarådet.
Derfor er solceller også den energiløsning, der er lettest og mest fordelagtig for virksomhederne. På den måde vil det danske erhvervsliv ligeledes kunne bidrage betydeligt til Danmarks klimaindsats, og nedbringe temperaturstigningerne, så vi kan imødekomme Parisaftalens klimamål.
Læs den fulde klimarapport her.
Fakta
CO2:
Denne kemiske betegnelse bruges ofte, når der tales om klima, og er en forkortelse for kuldioxid, også kaldet carbondioxid. Kuldioxid er blot en ud af mange drivhusgasser, selvom den ofte bruges, som en generel betegnelse. C’et står for carbon eller på dansk kulstof. O’et står for oxygen, eller ilt på dansk, og 2-tallet betyder, at der er to af disse atomer i kuldioxid. CO2 er ikke udelukkende dårligt, da det bl.a. er nødvendigt, for at planter kan gro og skabe ilt, men vi skal stadig passe på med at udlede for meget, da det har en stor effekt på vores klima.
CO2E:
Det ekstra e i denne betegnelse står for equivalent, på dansk ækvivalent. Dette betyder, at der er tale om CO2 og/eller andre drivhusgasser, der er tilsvarende kuldioxid. Dette kunne fx være metan (CH4) eller lattergas (N2O). Derfor er CO2e en bredere betegnelse for flere forskellige drivhusgasser.
TCOE:
tCO2e står for ton CO2 ækvivalent – dvs. ton drivhusgasser.
GTCO2E:
GtCO2e står for Gigaton CO2 ækvivalent – altså Gigaton drivhusgasser. Ét gigaton svarer til én milliard ton. Solceller vil derfor kunne spare 4 milliarder ton CO2e.
BECCS:
BECCS er en forkortelse af “bioenergy with carbon capture and storage”. På dansk betyder det, at det er en energikilde, som er skabt af en biomasse, der optager CO2 fra atmosfæren, når den vokser.
Skal jeres virksomhed bidrage til at nå parisaftalens mål?
Ring til os på +45 70 60 56 01, udfyld vores kontaktformular eller skriv til os på info@nrgreen.dk, og hør hvordan vi kan hjælpe jer til et mere klimavenligt energiforbrug.
Læs også:
Sådan kan virksomheder imødekomme verdensmålene ved hjælp af solenergi
Er du klar til at investere i fremtiden?
Book et møde i dag
Vil du høre mere om mulighederne for investeringer i solenergi? Kontakt os i dag for en uforpligtende snak.
