Solenergi er ikke længere blot et grønt alternativ – den har udviklet sig til en central drivkraft i verdens energiforsyning. I 2024 voksede den globale solenergi rekordhurtigt med hele 29 procent, en fordobling på bare tre år. I dag står solenergi for næsten 7 procent af verdens elproduktion.
Vedvarende energi vokser hurtigt
Vedvarende energi vokser hurtigt. Rigtigt hurtig. I 2024 nåede andelen af grøn energi et rekordniveau:
Over 40 procent af verdens strøm kom fra vedvarende energi.
Lad det lige synke ind.. Over 40 procent. Det er ikke bare en god nyhed, det er en markant ændring i verdens elproduktion.
Vindenergi (8,1%) og solenergi (6,9%) er hastigt stigende og overstiger tilsammen vandkraft for første gang i 2024. Vandkraft forblev den største kilde til ren elektricitet og leverede 14,3% af den globale produktion, efterfulgt af atomkraft med 9%.
Solenergi omformer det globale el-system
Solenergi er ved at omforme det globale el-system
Den internationale tænketank Ember har lige udgivet deres rapport ’Global Electricity Review 2025’. Der er mange tal i rapporten. Mange tal som fortæller om store udviklinger i mange land. Hvad tallene tydeligt viser, er at solenergi ikke er en midlertidig trend. Det er en megatrend, som er med til at forme det globale el-system.
Lad os dykke lidt længere ned i udviklingen.
Teknologiske fremskridt og lavere omkostninger har gjort solenergi til den billigste måde at producere ny strøm på i store dele af verden. Det gør det muligt for nye markeder at skyde op på kort tid.
For eksempel, dækkede solenergi hele 40 procent af den globale vækst i efterspørgsel efter el sidst år. Det var den største bidragsyder med en stigning på 474 TWh. ⬇️
Væksten i sol-, vand- og vindenergi dækkede hele tre fjerdedele af væksten i efterspørgslen efter elektricitet. Solenergi alene stod for 40% med en vækst på 474 TWh.
“Det er ikke længere olie og kul, men cleantech, der driver økonomien fremad”
Phil MacDonald, direktør fra Ember.
Solenergi har nu været den største kilde til ny global elektricitet i tre år i træk. Produktionen gik fra 100 TWh til 1.000 TWh på otte år, for derefter at springe fra 1.000 til 2.000 TWh på kun tre år.
2.000 TWh. Det er et historisk højdepunkt! Det svarer til hele Indiens strømforbrug. Bare sådan for at sætte det i et perspektiv.
Efter at have vokset fra 100 TWh til 1.000 TWh på otte år, tog solcelleproduktionen springet fra 1.000 TWh til 2.000 TWh på kun tre år.
Der opsættes solceller som aldrig før
Rekordmange installationer i 2023 og 2024 har skubbet udviklingen fremad i et tempo, vi ikke har set før. I 2023 steg antallet af installationer med 86 procent sammenlignet med 2022. I 2024 steg de yderligere 30 procent og nåede op på 585 GW.
Det er også værd at bemærke, at væksten reelt er endnu større. Installationer af solceller på tage og mindre anlæg er ofte underrapporterede i statistikkerne.
Vedvarende energi overhaler efterspørgslen
Solenergi vokser nu hurtigere end den globale efterspørgsel på el. Hele 99 lande har fordoblet deres solproduktion de seneste fem år. Det er en vigtig milepæl i kampen mod fossile brændsler.
I Kina, verdens største spiller, har solenergi gjort en mærkbar forskel. Uden udbygningen af solenergi ville landets kulbaserede elproduktion i 2024 have været hele 783 TWh højere.
Faktisk vurderes det, at stigningen i Kinas kulforbrug de sidste fem år havde været 50 procent større uden solkraft.
Fremtiden kræver fleksible løsninger
Solenergien fortsætter med at sætte rekorder. 2024 blev endnu et år med massiv udbygning – installationerne var mere end dobbelt så høje som i 2022.
Den grønne omstilling er ikke kun et klimaprojekt. Den er også en økonomisk mulighed. Priserne på både solenergi og batterilagring falder, og det skaber momentum for investeringer og vækst.
Men det kræver de rette rammer: stabile elpriser, langsigtede aftaler og en opgradering af infrastrukturen.
Hvis vi skal opfylde vores klimamål og understøtte en elektrificeret fremtid, skal udbygningen af solenergi i Danmark i et helt andet gear.
Det kræver politisk handlekraft og en vilje til at åbne nye muligheder for solkraft i både det private og det offentlige.
Solenergi har bevist sit værd. Spørgsmålet er ikke længere, om vi kan – men hvor hurtigt vi vælger at rykke.
Embers rapport ’Global Electricity Review 2025’ er interessant læsning og link til artiklen kan findes her.
Læs mere
Nysgerrig?
- Få en uforpligtende samtale
Tag kontakt til os i dag, så får vi en uforpligtende snak om mulighederne for investeringer i solenergi.