Peak shaving er en måde at udjævne en virksomheds strømforbrug på, så den kan få mere ud af den eltilslutning, den allerede har.
Hvad er peak shaving?
Al den strøm, en virksomhed bruger, kommer ind gennem dens eltilslutning, som er forbindelsen mellem virksomheden og elnettet. Tilslutningen har en fast størrelse, som er købt hos netselskabet, og den afgør, hvor meget strøm der kan trækkes på én gang.
Forbruget ligger ikke på samme niveau hele dagen. Når flere maskiner, køleanlæg eller ladestandere kører samtidig, stiger det i en kort periode, før det falder igen. Tilslutningen skal være stor nok til at klare netop den top, som i fagsproget hedder spidsbelastningen.
Ved peak shaving skærer et batteri toppen af. Batteriet står på virksomhedens grund og leverer strøm, mens forbruget topper, så der trækkes mindre fra elnettet lige der. Når forbruget falder igen, lader det op. Den samlede mængde strøm er stort set den samme som før, men den bliver fordelt mere jævnt over dagen.
Det får betydning den dag, virksomheden vil udvide, for en lavere top giver plads til nyt forbrug på den eksisterende tilslutning.
Spidsbelastning og årsforbrug er to forskellige regnestykker
Strømforbrug kan opgøres på to måder. Kilowatt-timer er den samlede mængde strøm over en periode, for eksempel et år. Kilowatt er det, der trækkes lige nu, og det tal bestemmer, hvor stor tilslutningen skal være. Netselskabet sælger den i ampere, og den skal dimensioneres efter den højeste spidsbelastning.
En kort top kan derfor fylde meget på tilslutningen, selv om den knap kan ses i årsforbruget. Et batterianlæg til peak shaving, også kaldet et BESS-anlæg, dækker den øverste del af forbruget, mens toppen står på. Så skal tilslutningen kun bære det, der er tilbage.
Peak shaving giver plads til det næste projekt
Ifølge Energinet har efterspørgslen på nye nettilslutninger været så stor, at ansøgningerne skal prioriteres. Vi har skrevet mere om det i artiklen om Energinets udmelding om batterier og netkapacitet. Skal en virksomhed skifte sine køretøjer til el eller sætte en ny produktionslinje op, bliver tilslutningen derfor en del af projektplanen på linje med byggetilladelsen.
Kan et batteri tage spidsbelastningen, kan det nye forbrug lægges ind uden en større tilslutning. Ladestandere til lastbiler viser det tydeligt. Når flere lastbiler lader på samme tid, trækker de meget strøm på én gang, og det træk afgør, hvor mange ampere der skal købes. Står der et batteri mellem elnettet og laderne, skal der købes færre.
Resten af døgnet arbejder batteriet på markedet
Uden for spidsbelastningen kan batteriet bruges til andet. Det kan stå til rådighed på markedet for systemydelser, hvor Energinet betaler for at have effekt klar til at holde elnettet i balance. Det kan også købe strøm, når den er billig, og sælge den igen, når den er dyr, det man kalder arbitrage. Med indtægter fra systemydelser og arbitrage ligger tilbagebetalingstiden typisk på to til fire år.
Mindre anlæg har haft svært ved at komme ind på det marked, fordi store dele af det har krævet anlæg på mindst 1 MW. Adgangen går gennem en aggregator, den part der samler flere anlæg og byder dem ind som ét. Gennem vores egen aggregatoraftale samler vi anlæggene i én portefølje, så et anlæg fra 125 kW kan byde ind på samme marked som de store. Hvordan indtjeningen hænger sammen, gennemgår vi i artiklen om, hvordan et batterianlæg tjener penge.
Sådan dimensionerer vi et anlæg til peak shaving
Et batterianlæg har to størrelser, der skal passe til opgaven. Effekten, målt i MW, afgør, hvor stor en top anlægget kan tage, og kapaciteten, målt i MWh, hvor længe det kan blive ved. To virksomheder med samme årsforbrug kan have brug for vidt forskellige anlæg, hvis den ene har korte, høje toppe og den anden trækker meget strøm i flere timer ad gangen, og den forskel viser sig først i forbrugsdata time for time.
Efter det første møde ser vi derfor på forbrugsdata fra Eloverblik, hvor målerdata for alle elmålere ligger, og på hvor mange ampere tilslutningen har i dag. Ud fra det dimensionerer vi anlægget efter den spidsbelastning, der faktisk er, og efter de timer, hvor det skal arbejde på markedet. Begge dele er regnet igennem, før der bliver bestilt hardware.
Et anlæg, der skal holde i mange år
Et batterianlæg har en levetid på minimum 15 år. Vi har service i hele landet, og 60 til 70 procent af fejlene løser vi med fjerndiagnostik. TSG, der ejer NRGreen, har eksisteret i knap 50 år, så serviceorganisationen findes også om 15 år.
Vil I have regnet på, hvad et batterianlæg kan gøre ved jeres spidsbelastning og jeres tilslutning? Vi starter med en kort snak.
Vil du høre mere?
- Få en uforpligtende samtale
Vil du høre mere om, hvordan et BESS-anlæg kan se ud på jeres site?
