Solceller og batteri på samme nettilslutning
I Sorø har NRGreen bygget 10 MW solceller og et batterianlæg på 10 MW og 20 MWh på det samme punkt på elnettet. Anlægget er i drift og ejes af fire danske virksomheder.
10 MW
batterianlæg
10 MW
solceller
10.000.000 kWh
årsproduktion, sol
2 timer
varighed ved fuld effekt
Batteriet blev dobbelt så stort som planlagt
Det begyndte som en solcellepark. 10 MW på marken uden for byen, bygget for en kreds af virksomheder, der ville eje deres egen strømproduktion frem for at købe den. Solcellerne var knap nok sat i drift, før der blev bygget ud med batterier. Ikke fordi solcelleanlægget ikke leverede, men fordi regnestykket blev bedre af det: der var kapacitet tilbage på nettilslutningen, solcellerne brugte den kun i de lyse timer, og et batteri kunne sætte resten i arbejde og forkorte tilbagebetalingstiden. Så kom det første batteri. Da det kørte, kom der flere.
Virksomhederne bag parken
Parken ejes af fire danske virksomheder: Gubra, Hørkram Foodservice, Hydra Comp og Bagger Sørensen.
De ejer hver sin del, og delene er ikke ens. To af dem har både solceller og batteri, to har solceller. Det er hele idéen i en fælles park: én nettilslutning, ét anlæg, og en ejerandel der kan skrues sammen efter den enkelte virksomheds forbrug og investeringshorisont. Ingen af dem skulle bygge en hel park for at komme i gang.
Gubra
Biotekvirksomhed med et stort og stabilt elforbrug fra laboratoriedrift. Gubra ejer både solceller og batteri i parken og dækker hele sit eget elforbrug med egenproduceret strøm. Al laboratoriedrift kører på vedvarende strøm.
Gubras batteri er et firetimersanlæg. Varigheden er ikke en teknisk detalje: den afgør, hvor længe anlægget kan levere i træk, og dermed hvilke markeder det kan byde ind på. Et firetimersbatteri rækker længere ind i aftentimerne end et totimersbatteri af samme effekt.
Hørkram Foodservice
Fødevaregrossist med køle- og frostlagre, der trækker jævnt hele døgnet. Hørkram har den største solandel, og udbygningen er sket i fem faser.
| Fase | Anlæg | Effekt | Årsproduktion |
|---|---|---|---|
| 1 | Tag | 2 MW | 1.754.017 kWh |
| 2 | Jord | 2 MW | 1.911.654 kWh |
| 3 | Jord | 2 MW | 1.889.555 kWh |
| 4 | Tag | 0,5 MW | 250.664 kWh |
| 5 | Nødstrøm | 3 MW | — |
| Sol i alt | 6,5 MW | 5.805.890 kWh |
Solcelleanlæggene producerer tilsammen 5.805.890 kWh om året. Fase 1 er taganlægget på logistikcentret i Sorø, 9.000 m² tagflade, som dækker 24 % af centrets forbrug. Fase 5 er et nødstrømsanlæg på 3 MW.
Det interessante ved forløbet er ikke det enkelte anlæg. Det er, at der kom en fase 2 efter fase 1, og en fase 3 efter fase 2. En virksomhed, der udvider fire gange, har regnet efter hver gang.
Fire virksomheder står på den samme nettilslutning og i det samme anlæg, men med hver sin sammensætning. Gubra og Hydra Comp har både produktion og lagring. Bagger Sørensen har solceller. Hørkram har bygget solceller ud i flere omgange og har et nødstrømsanlæg oveni. Ingen af dem sidder med mere kapacitet, end deres eget forbrug kan bære, og ingen af dem har skullet finansiere hele anlægget for at få en andel i det.
Sol og batteri på samme tilslutning
Et solcelleanlæg på 10 MW leverer, når det er lyst. Mest midt på dagen om sommeren, hvor alle andre solcelleanlæg også kører, og hvor strømmen derfor er billigst. Resten af døgnet står nettilslutningen stille.
En nettilslutning koster det samme, uanset hvor mange timer i døgnet den bærer strøm. Derfor regner vi den ledige kapacitet på tilslutningen igennem først. Det er den, der afgør, hvor stort et batteri der kan stå på et site.
Batteriet i Sorø sidder på den samme tilslutning som solcellerne og arbejder i de timer, hvor solen ikke gør. Det kan levere til elnettet uafhængigt af vejret, og det kan bydes ind efter markedsprisen, mens solcellerne leverer efter vejret. Sammensætningen er derfor ikke to anlæg ved siden af hinanden. Det er ét anlæg på én tilslutning.
„Har din virksomhed ledig kapacitet på eltilslutningen, sidder du på et aktiv, der ikke laver noget. Et batterianlæg sætter det i arbejde.“
Sådan blev anlægget bygget
Den oprindelige projektering havde et batteri på 5 MW. Det tal blev lagt, før noget af anlægget var sat i drift. Da den første del begyndte at køre, blev planen lavet om, og anlægget står i dag med 10 MW og 20 MWh. Det er dobbelt effekt, og det kan køre to timer ved fuld last.
Filmen her er optaget under opførelsen.
Business casen
Batterianlæg
Business casen for BESS-anlæg er blandt de mest attraktive i energibranchen. Typisk ligger tilbagebetalingstiden på 2-4 år, afhængigt af anlæggets størrelse og anvendelse.
Afkastet skabes gennem:
- indtægter fra systemydelser
- arbitrage
- reducerede spidslastomkostninger
- undgåelse af netudvidelser
- lavere driftsstop
Når et BESS-anlæg kombineres med solceller, forstærkes økonomien yderligere, fordi overskudsproduktion kan lagres og udnyttes i timer med høje elpriser.
Sådan tjener et batterianlæg penge
Der er tre indtægtskilder.
Kapacitetsbetaling. Elnettet skal holdes i balance sekund for sekund, og der betales for at stå til rådighed for den balance. Det er den mest forudsigelige af de tre.
Aktivering. Når nettet rent faktisk kalder, betales der igen. Et batteri reagerer inden for et halvt sekund.
Arbitrage. Anlægget køber strøm, når den er billig, og sælger den, når den er dyr.
Hvor stor en del af forretningen hver kilde bærer, afgøres af dimensioneringen. Derfor regner vi den igennem på anvendelsen og på den ledige netkapacitet, inden der bestilles hardware.
Efterspørgslen er ikke et engangsfænomen. Energinet forventer, at behovet for systemydelser stiger med 140-160 % frem mod 2040 (Energinet, Forventninger til fremtidens systemydelser 2024-2040, 2024). Et batterianlæg har en levetid på minimum 15 år og tjener penge i hele perioden.
Hvad NRGreen har leveret i Sorø
Vi har projekteret anlægget, bygget det, nettilsluttet det og står for servicen.
På nye projekter
På nye projekter tager vi drift og handel med, når kunden vil have den del. NRGreen har sin egen aggregatoraftale, fra 125 kW og opefter. Store dele af markedet for systemydelser har krævet anlæg på mindst 1 MW, og de fleste aggregatorer vil ikke tage noget mindre end det. Vi samler anlæggene i én portefølje, så et anlæg på 125 kW kan byde ind på det samme marked som de store. Vi har det hele in house, og kunden har én aftale fra design til månedlig afregning.
Service og oppetid
Et batterianlæg tjener kun penge i de timer, hvor det står klar til markedet. Nedetid går derfor direkte på indtjeningen, og servicen ligger i aftalen fra starten.
Anlægget i Sorø serviceres hvert kvartal. Mellem 60 og 70 procent af fejlene på vores anlæg bliver løst, uden at nogen kører ud. Resten løser vores serviceteam på sitet, og vi har service i hele landet.
Skal vi regne på jeres site?
Ledig kapacitet på eltilslutningen er det, der afgør, hvor stort et batteri der kan stå på jeres site.
Vi laver en screening ud fra jeres forbrug og jeres nettilslutning, og vi siger fra, hvis casen ikke er der.
Læs mere om BESS-anlæg til erhverv og om systemydelser.
Er du klar til at investere i fremtiden?
Book et møde i dag
Vil du høre mere om mulighederne for investeringer i solenergi? Kontakt os i dag for en uforpligtende snak.