Solceller og biodiversitet
En styrket ESG-indsats
En styrket ESG-indsats
Når man som virksomhed gerne vil opbygge en ESG-strategi (Environmental, Social and Governance), så er det vigtigt at være opmærksom på flere forskellige parametre, så man er sikker på, at man ikke skader mere end man gavner. Dette kan være kompliceret at holde styr på, specielt når det kommer til E’et som omhandler klima og miljø.
Særligt spørgsmålet om, hvorvidt jordbaserede solceller er skadelige for biodiversiteten, sidder mange virksomheder med. Solceller og biodiversitet bliver ofte beskrevet, som to bæredygtige tiltag, som modarbejder hinanden. Der er mange faktorer, som spiller ind, men såfremt man tager de rigtige forbehold, kan solcelleanlægget få en særdeles positiv effekt på biodiversiteten. Disse forhold hjælper NRGreen jeres virksomhed til at være opmærksomme på, når I investerer i et jordbaseret solcelleanlæg.
På denne side vil vi gennemgå følgende:
-
Den optimale placering af et jordbaseret solcelleanlæg
-
Skab en bæredygtig symbiose mellem solceller og biodiversitet
-
Biodiversitet til fordel for omgivelserne
Overvejer jeres virksomhed at investere i et tagbaseret solcelleanlæg, vil dette ikke få nogen indvirkning på biodiversiteten.
Den optimale placering af et jordbaseret solcelleanlæg
Den optimale placering af et jordbaseret solcelleanlæg
Placeringen for solcelleanlægget er vigtigt at have med i beregningerne, hvis jeres virksomhed overvejer at investere i et jordbaseret solcelleanlæg, som ikke skal nedbringe biodiversiteten.
De mest oplagte arealer at opsætte solcelleanlæg på, og samtidig øge biodiversiteten er fx:
-
Opdyrkede marker
-
Grusdækkede områder (fx til parkering)
-
Græsplæner
Disse typer af arealer har ikke en umildbart positiv effekt på biodiversiteten, da de ikke giver plads til vildtvoksende planter og det dyreliv, som medfølger. Derfor er det vigtigt at tage med i sine overvejelser, hvor meget arealet bidrager til biodiversiteten på forhånd.
Er der desuden tale om opdyrkede marker på lavbundsjord, er et solcelleanlæg særligfordelagtigt. Lavbundsjord udleder store mængder af CO2, og denne mængde øges, hvis der bliver dyrket afgrøder på arealet. Derfor er det særligt CO2-besparende at installere solceller på lavbundsjord, da det minimerer udledningen af drivhusgasser, når jorden får lov til at blive liggende uden opdyrkning. På denne måde nedbringer I ikke blot CO2-udledningen fra jeres eget energiforbrug, men også fra lavbundsjorden.
Skab en bæredygtig symbiose mellem solceller og biodiversitet
Skab en bæredygtig symbiose mellem solceller og biodiversitet
Når solcelleanlægget er etableret, er der en oplagt mulighed for at skabe gode forhold for at biodiversiteten kan udvikle sig på arealet. Som al natur skal det selvfølgelig have tid til at vokse og lade dyrelivet indfinde sig, men med tålmodighed er der stort potentiale for at styrke både klimaet og miljøet på samme tid.
Ved at så vilde blomsterfrø og forskellige græsarter blandt solcellerne styrkes biodiversiteten, og med tiden vil dyrelivet også få glæde af arealet, herunder bier, sommerfugle og andre insekter. Dette er godt for miljøet, da mange hundrede dyrearter alene i Danmark er truet, da de mangler steder, hvor de kan finde føde og bo. Lader man naturen gro vildt blandt solcellerne skaber det optimale forhold for flere af disse dyrearter. Derudover kræver området minimalt vedligehold, da området efter at være etableret hverken kræver gødning eller at blive slået. Derfor sparer virksomheden også udgifter på at holde området.
Solcellestativet er så tilpas højt, at de vilde planter ikke vil gro over solcellerne, og der er derfor ingen fare for, at solcellernes effektivitet vi blive påvirket af biodiversiteten. På den måde har jeres virksomhed mulighed for at skabe en symbiose mellem biodiversitet og solceller, som gavner både virksomheden, klimaet og dyrelivet.
Biodiversitet til fordel for omgivelserne
For at skabe de mest optimale forhold for dyrelivet, kan man med fordel anlægge et naturligt hegn rundt om solcellerne. Det kunne eksempelvis være i form af et stendige, som hos Hansens Flødeis, der giver gode muligheder for at endnu flere truede dyrearter vil bosætte sig i området, som fx padder krybdyr og lignende. Et stendige ville være en optimal mulighed i forbindelse med solceller, da det kan få en højde, der ikke påvirker solcellernes effekt, som eksempelvis tærer ville gøre.
En anden mulighed for at afskærme området kunne være et kvashegn af stolper, som holder sammen på forskellige grene og kviste, der samlet danner et hegn. Denne type hegn giver ligeledes mulighed for at øge biodiversiteten i form af planter og dyreliv, herunder pindsvin, bier og andre insekter.
Et naturligt hegn i form af stendiger, kvashegn eller måske en helt tredje mulighed vil ikke blot gavne de dyr og planter, som lever i området, men også være til glæde for eventuelle naboer, hvis udsigt vil blive kønnere med de miljøvenlige tiltag.