NRGREEN leverer solcelleanlæg til Nørager Mejeri der bliver
finansieret af energibesparelser.
“Det er naturligvis vigtigt for os som virksomhed at vise vores kunder, medarbejdere og omverden i øvrigt, at vi tager den grønne omstilling alvorligt og gør vores for at passe på miljøet.”
Der skulle dog findes en finansieringsmodel, der ikke mærkes på likviditeten. Her fortæller Martin Aagaard Pedersen videre:
“Det er pt. vigtigt for os ikke at mærke investeringen i vores likviditetstræk, da vi også skal passe på vores forretning. Så derfor var det helt oplagt at gå med en afbetalingsordning, hvor vores månedlige besparelse kunne dække vores afbetaling”, siger han ifølge pressemeddelelsen.
At afbetale med sine besparelse er ikke en ny model. Den er for eksempel tidligere blevet brugt inden for energisektorerne.
Simon Borbiconi, der partner hos NRGreen, udtaler: “Vores finansieringsmodel går ud på at kunden benytter sin energibesparelse til at afviklesolcelleanlægget. På den måde har kunden som minimum et omkostningsneutralt energiprojekt fra dag 1.”
Anlægget forventes at stå klar i løbet af 2022 og vil i alt give Nørager Mejeri en betydelig besparelse årligt.